Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1275-1276 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandenburg ... - Ordbøgerne: D - decad(e) ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Der kan saaledes ikke blive spørsmaal om
godt eller ondt i teologisk betydning. For denne
betragtning kan et kunstverk ligesaa lidet som en plante
være moralsk eller umoralsk. B. disputerede for
doktorgraden (1870) med «Den franske æsthetik i vore dage.
En afhandling om H.Taine». Samtidig lærte han engelsk
positivistisk filosofi at kjende. Istedetfor golde
spekulationer bød denne praktisk arbeide og kamp for
menneskeligt fremskridt. Han oversatte (1869) Mills bog
«Kvindens underkuelse» og et par aar senere samme forfatters
bog om nytte- og lykkemoralen. Sociale interesser vaktes
hos ham, og fra nu af ser han kampen for litteraturens
og aandslivets frigjørelse som et uadskilleligt led i
arbeidet for det hele samfunds udvikling. —

Georg Brandes.

B.s store
udenlandsreise 1870—71 førte ham midt ud i det
aandelige røre i Europa og sammen med saa betydelige mænd
som Mill, Taine og Renan. Al hans ulmende kritik over
hjemlige forhold og tilstande slaar ud. Straks efter
hjemkomsten begyndte han 3 nov. 1871 paa sine
forelæsninger over hovedstrømninger i det 19 aarh.s
litteratur. Planen er at fremstille «reaktionen mod det
18 aarh.s tanker og følelsesliv og fremskridtsidéernes
tilbagevenden i stedse høiere stigende bølger».
Den danske litteratur var blevet staaende ved reaktionen,
og «hovedarbeidet vil da blive gjennem en mangfoldighed
af kanaler at lede de strømninger, som har sit udspring
i revolutionen og fremskridtet, herind og stanse
reaktionen paa de punkter, hvor dens opgave historisk er
endt». Under behandlingen af den europæiske litteratur
er blikket stadig vendt mod nordiske forhold, som
belyses og angribes uden skaansel. Dogmetro, protestantisk
moral og det samfundsmæssige egteskab fremstilles som
produkt af race og klima, men frakjendes absolut værdi.
Politisk og social ufrihed afsløres og bekjæmpes. Det er
let forstaaeligt, at forelæsningerne vakte forbitret
modsigelse, men til gjengjæld sluttede en række betydelige
litterære kræfter sig med begeistring om den unge
kritiker. Bevægelsen forplantede sig til de andre nordiske
lande, ældre forfattere som Bjørnson og Ibsen modtog
sterke impulser fra den, yngre som Kielland, Elster og
Garborg og i Sverige Strindberg skyldte den sine første
sterke indtryk. —

1872 var «Emigrantlitteraturen»
udkommet, 1873 «Romantiken i Tyskland», 1874
«Reaktionen i Frankrige», 1875 «Naturalismen i England».
Først 1882 udkom «Den romantiske skole i Frankrige»
og 1890 «Det unge Tyskland». 1877 havde B. forladt
landet og bosat sig i Berlin. Efterhaanden var
diskussionen fra sagerne gledet over paa personerne, og disse
forfulgtes med en blanding af smaalighed og fanatisme
af alle magthaverne. De negtede saaledes B.
haardnakket et professorat i æstetik. En række monografier
fra disse aar: «Søren Kierkegaard», de pietetsfulde i
«Danske digtere» (1877), «Esaias Tegnér» (1878), «Disraeli»
og «Lassalle» (1881) viser mindre polemikeren end den
forening af en kritiker, en psykolog og en digter, som
kjendetegner B. i hans bedste verker. Videnskabelig
anvendelige haandbøger er de ikke. Trods B.s store
viden er hans subjektivitet for udpræget, hans
temperament for kunstnerisk hertil. —

I 1883 vendte B. tilbage.
En kreds venner sikrede ham en aarlig sum, der svarede
til en professorgage. Forholdene var nu ikke saa
lidet forandret. En rig litteratur havde hans virksomhed
fremkaldt, der var sluttet forbund mellem «det litterære
venstre» og det politiske venstreparti, og der tilfaldt
ham saaledes med én gang en betydelig magtstilling,
som han siden har befæstet og udvidet. Foruden talrige
indlæg i dagens spørsmaal og anmeldelser af nordisk og
fremmed litteratur har han siden sin hjemkomst udgivet
«Det moderne gjennembruds mænd», «Mennesker og
verker» (1883), «Ludvig Holberg, et festskrift» (1884),
«Indtryk fra Rusland», «Indtryk fra Polen» (1888), flere
samlinger «Essays» og endelig det store trebinds verk
om Shakespeare (1895), maaske hans betydeligste
litterære bedrift. I de seneste aar har han under titelen
«Skikkelser og tanker» samlet sine avisartikler (3 bind),
udgivet og delvis omarb. sine verker, «Samlede skrifter»
(1899 — 1906, 17 bind), og begyndt at skrive sin
selvbiografi, hvoraf første del udkom 1905. —

Hvad B.s
udvikling angaar, er han med aarene kommet mere og
mere bort fra 1870-aarenes nytte- og lykkefilosofi og
henimod en gjennemført induvidualisme, der ser maalet i
personlighedens frieste udfoldelse. Overfor demokratiske
lighedsbestræbelser har han med Nietzsche hævdet det
store menneske som kulturens maal og kilde. B.s
frihedstrang og retssans har i de senere aar givet sig et
varmhjertet udtryk i hans agitation i tale og skrift til fordel
for undertrykte folkeslag, sønderjyder, polakker, finner
o. s. v. Hans hyppige reiser, hans bekjendtskab med
tidens betydeligste mænd har skabt ham en stilling som
en slags mellemmand mellem Norden og Europa. B.s
personlighed har været ligesaa omstridt som hans tanker.
Han kan baade henrive og frastøde i lige høi grad.
Endnu staar han som et modsigelsens tegn, hvis liv og
gjerning neppe helt kan vurderes og overskues, og som
heller ikke er fyldestgjørende behandlet. 1902 blev B.
af det første venstreministerium udnævnt til professor.
—

B. har gjentagne gange besøgt Norge. Vinteren 1876
holdt han i Studentersamfundet foredrag om Kierkegaard.
Universitetet havde ved denne anledning negtet ham
lokale. Da han næste gang kom igjen i 1880, læste han
over den franske poesis historie 1830—40, denne gang
paa universitetet. Siden har han oftere holdt foredrag
i Kristiania, ligesom han har leveret talrige bidrag til
den norske dagspresse. I slutten af 1870- og begyndelsen
af 1880-aarene skrev han i «Dagbladet». Senere har
han skrevet i «Verdens gang».

Brandes, Johann Christian (1735—99), t. forfatter,
dramatiker, skuespiller, knyttet til forskjellige trupper, i
nogle aar direktør for Hamburgs teater. Af hans lystspil
kan nævnes «Der Schein betrügt», «Der Gasthof, oder Trau,
schau, wem!», «Der Graf von Olsbach», «Der geadelte
Kaufmann»; desuden melodramaet «Ariadne auf Naxos».

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>