Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1279-1280 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandès ... - Ordbøgerne: D - decharge ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

foranstaltning. Ved b. kan produktionen holdes i
regelmæssig gang, den styrker krediten og balancerer derved
baade individets og samfundets økonomi. Ved den
indflydelse, som b.s udøvere har anledning til at gjøre
gjældende paa foranstaltninger til forebyggelse og
bekjæmpelse af ildsvaade, brandsluknings-, bygnings- og
reguleringsvæsen m. m., kan det siges, at b. har bidraget
betydelig til nationalformuens bevaring.

	Forsikringssum		Præmie
	1895 i 1000 kr.	1905 i 1000 kr.	1895 kr.	1905 kr.
De norske aktieselskaber Indboforsikringsforeningen i Bergen	521223	775472	2338316	3526971
Den Alm. brandforsik- ringsindretning: Kiøbstadsafdelingen Landafdelingen	616781 329587	986276 431453	1714952 440106	2554475 610640
Akershus brandassurance- forening	137690	158142	122880	169336
De mindre gjensidige brandforsikringsforen.	310439	407371	270000	3500001
	1915720	2758714	4886284	7211422
Hertil kommer de udenlandske aktieselskaber	365000	392000	1680000	18000001
1Approksimativt.	2280720	3150714	6566284	9011422

Det bemerkes, at tallene for de norske selskaber
tillige omfatter deres udenlandske forretning.

Brandgavl (og brandmur) opføres mod nabobygning
eller som afdeling i større bygninger af 1 1/2 stens (35
cm.) mur, uden aabninger; skal rage 30 cm. over
tagfladen. Afhænger af en mindste lovlig afstand fra nabo
(i alm. 4 m.) eller af bygningens størrelse og art.

Brandgods (sjøudtr.), d., om mindre skibmandsgods
(udslidt, kasseret taugverk).

Brandgranater, særlig konstruerede, med en
brandsats fyldte artilleriprojektiler, som før anvendtes for at
skyde træbygninger o. l. i brand. Nutidens almindelige
granater og granatkardætsker benyttes ogsaa med ganske
god brandvirkning.

Brandgulv (sv. brandbotten) kaldes loftgulvet i en
bygning, naar det er udført modstandsdygtigt mod ild- og
vandskade under loftsbrand.

Brandis, Christian August (1790—1867), t. filolog
og filosof, professor i Bonn, tog doktorgraden i filosofi
i Kbh. og holdt forelæsninger der, drog derefter til
Tyskland, hvor han virkede som universitetslærer og
som udgiver af tidsskrifter og verker angaaende
græsk-romersk filologi, historie og filosofi.

Brandkluft, ogsaa brandstav (Gudbrandsdalen), et
jernredskab, hvormed der kares i branderne paa peisen.

Brandkorps, se Brandvæsen.

Brandlinjer kaldes de 10—20 m. brede belter, der i
naaleskog snauhugges med passende afstand for at
hindre udbredelsen af skogbrand. De beplantes ofte med
løvtrær (birk), som i beløvet tilstand yder et godt vern
mod fremtrængende ild. Marken holdes i b. i
sommertiden fri for kvist og andre brændbare emner. Naar
jernbaner føres gjennem naaleskog, renhugges ofte b.
paa begge sider af linjen, og marken pløies af og til for
at holdes vegetationsfri. B. kan ogsaa hensigtsmæssig
tilsaaes med fleraarige fodervekster. Naar b. lades
ubevokset, gjør de tillige nytte som veie, og under
drivjagter opstilles skytterkjeden i dem.

Brandmur, se Brandgavl.

Brandmus, se Mus.

Brandon [brændn].

1. England, by dels i Suffolk og dels i Norfolk, ved
Lille Ouse (B.-elven), 6000 indb. Korn-, trælast-,
kulforretninger. Omsætning af kaninskind.

2. England, by i Durham, 5. km. sv. f. Durham, 15600 indb.
Kulgruber, jernverk.

3. Kanada, by i Manitoba, paa høire bred af Assiniboina,
hvor denne overskjæres af den kanadiske pacifikbane som
byen skylder sin opkomst (anlagt 1881), 6000 indb. Kornhandel.

Brandpil, et projektil, som før skydevaabnenes
opfindelse anvendtes til at frembringe brand i bygninger,
skibe eller krigsmateriel. B. udkastedes af en
kastemaskine; bag spidsen havde den en fordybning, der var
fyldt med brændbar sats.

Brandpletter, en art grave fra den ældre jernalder
(omkr. aar 400 f. Kr. til 500 e. Kr.). De kjendes særlig
fra Bornholm, hvor over 3000 er undersøgt, men ogsaa
fra det øvrige Danmark, og bestaar af en liden
fordybning i jorden, stundom ganske flad, ofte omkr. 2/3 m.
dyb, hvori er henlagt resterne fra ligbaalet.

Brandr kaldes paa oldn. den yderste udsmykning af
skibenes stavne og husenes taggavle. I sagaerne omtales
en række b., rigt udstyret med dragehoved, tyrehoved,
«en yngling holdende paa en spændt bue og pil» o. s. v.
Især maa dragehovederne, der da var bemalet, have
givet skibenes stavne og husenes gavle et ganske
fantastisk udseende. Paa stavkirker og norske relikvieskrin
ser man disse b., ligesom denne udsmykningsskik endnu
lever igjen paa bondegaarde.

Brandraketter, se Raketter.

Brandredskaber omfatter sluknings- og redningsmateriel
af enhver art til bekjæmpelse af skadeild samt
redning af liv og eiendom ved saadan: slanger med
straalerør og kuplinger, direkte fra brandkumme eller
hydranter paa trykledninger eller fra sprøiter for
damp-el. benzindrift, kemiske sprøiter med kulsyretryk eller
haandkraftpumper. Transportable eller stationære
redningsstiger, redningsapparater, røgmasker med luftpumpe
eller komprimeret surstof. Vandtaarne for meget høie
bygninger sættes i forbindelse med en eller flere
dampsprøiter, rettes vertikalt til en betydelig høide og
dirigeres nedenfra gaden. Sjødampsprøiter for brand paa
havnen.

Brandr Jónsson (d. 1264), isl. lærd og geistlig, abbed
i Þykkvibær 1247, 1263 biskop i Hole, oversatte et
fransk heltedigt om Alexander, paa islandsk «Alexanderssaga»
og «Gydingasögur» ; B. J. nød stor anseelse baade
for sin lærdom og for sine egenskaber som høvding og
var meget afholdt.

Brandrud, Andreas (1868—), n. kirkehistoriker,
blev teologisk kandidat 1892, assistent ved rigsarkivet
1896 og udnævntes 1897 efter offentlig konkurrance bl. a.
med dr. A. Aall (s. d.) til professor i teologi med særlig
forpligtelse til at foredrage kirke- og dogmehistorie. Af
hans publikationer kan nævnes en monografi over den
norske jesuit « Kloster-Lasse» (1896) og en «Kirkehistorie
for gymnasier og høiere skoler» (1904).

Brandrøk (Enno Rustung), se Rustung.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>