Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandrør ... - Ordbøgerne: D - declare ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis blomster den ødelægger og istedet fylder
kurvdækket med sit sorte sporepulver.
Brandsprøite, brandstige, se Brandvæsen.
Brandstiftelse, se Forbrydelser, almenfarlige.
Brandsøen, en 12 km.2 stor ø med 1344 indb. i
Nordre Bergenhus amt. Øen er ved en nordsydgaaende
bugt opdelt i en østlig og en vestlig del. Paa nordsiden
af den vestlige del ligger ladestedet Florø, hvis
indbyggerantal er iberegnet ovenstaaende opgave.
Brandt, Enevold (1738—72), d. adelsmand, hofmand,
blev 1764 udnævnt til assessor i høiesteret, efterat han
allerede i 1760 var blevet kammerjunker. Snart opgav
han ganske embedsveien for hofkarrièren. Et ubesindigt
angreb paa Kristian VII’s yndling, grev Holck, bragte
ham en kort landsforvisning; men Struensee skaffede ham
paany adgang til hoffet og udnævnte ham (nov. 1771) til
grand maître de la garderobe med det hverv at føre et
stadigt opsyn med kongen under dennes tiltagende
sindssygdom. B. belønnedes desuden med 60000 rdl. og
grevetitelen, men var alligevel misfornøiet og neppe helt
paalidelig. 17 jan. 1772 blev han fængslet sammen med
Struensee; at han engang havde pryglet kongen, gjordes
til en frygtelig forbrydelse, og 28 april fuldbyrdedes
hans dødsdom.
Brandt, Fredrik Peter (1825—91), n. retshistoriker,
1849 universitetsstipendiat, 1862—90 professor i
lovkyndighed. B.s retshistoriske arbeider, først i en del
spredte afhandlinger i tidsskrifter, efterhaanden stedse
mere uddybet i en originalt præget og frisk mundtlig
universitetsundervisning, sluttelig samlet i hans
hovedverk «Forelæsninger over den norske retshistorie» (2 bd.,
Kra. 1880—83) giver en klar og indgaaende oversigt over
den norske retsudvikling. I anerkjendelse heraf blev han
1872 æresdoktor i München. Et betydningsfuldt verk
var ogsaa «Tingsretten» (1866, 2 udg. 1878). B. havde en
hovedandel i vasdragsloven af 1 juli 1887.
Brandt, Johann Friedrich von (1802—79), t.
botaniker (beskrivende systematiker) og zoolog
(hvirveldyr), virkede i mange aar som professor i
sammenlignende anatomi i St. Petersburg.
Brandt, Kristian Kornelius Hagemann (1859—),
n. læge. Universitetsstipendiat 1900—05. Efterfulgte i
1906 Schønberg som professor i fødselsvidenskab og
kvindesygdomme, paa hvilket felt han i en aarrække
har udfoldet en alsidig, klar og vaabenfør virksomhed
som forsker. Har bl. a. været en foregangsmand i
undersøgelserne paa det «ektopiske» svangerskabs omraade.
Brandt, Peter Andreas (1792—1862), n. litterat,
tegner og naturforsker, drog 1834 til Brasilien, som
han bereiste sammen med den danske zoolog P. W.
Lund, til hvis verk «Brasiliens dyreverden før sidste
jordomveltning» (Kbh. 1841—43) han leverede bidrag,
navnlig tegninger. B. vendte aldrig tilbage til Norge.
Før sin afreise havde han 1834 grundlagt det ill.
ugeblad «Skilling-magazinet» (s. d.), som dog først begyndte
at udkomme fra det følgende aar (1835—91).
Brandt, Thure (1819—95), sv. massør, opr. officer.
Begyndte 1861 at behandle kvindelige underlivslidelser
med massage og gymnastik. Metoden er fremstillet i
hans «Behandlung weiblicher Geschlechtskrankheiten»
(1891).
Brandt, Wilhelmine Andresine (1827—), n.
slegtskyndig og personalhistoriker, har med stor flid
samlet og udgivet et større antal stamtavler over norske
slegter, bl. a. Lossius og B. (1863), Ellerhusen og Gørbitz
(1866), Sundt (1867), Meyer (1871), Bruenech og Stabell
(1872), Ameln (1884), Benkestok (1904). Oppebærer siden
1903 en statsunderstøttelse.
Brandtelegraf, se Brandvæsen.
Brandval, herred i Hedemarkens amt, 587 km.2 med
3625 indb. (194 udlændinge, deraf 184 svensker); 6.6
pr. km.2 Svarer til B. prestegjeld og sogn. Herredet,
der ligger nord for Kongsvinger paa begge sider af
Glommen, strækker sig mod øst helt ind til grænsen
mod Sverige (B. Finskog). Paa begge sider af Glommen
og ved indsjøen Nuguren er terrænet temmelig fladt og
vel bebygget og dyrket, forøvrigt er bebyggelsen meget
spredt indover Finskogene. Glommen danner flere fosser,
hvoriblandt Norsfossen; dens bredder er sterkt udsatte
for elvebrud og oversvømmelser; til forebyggelse heraf
er store forbygninger flere steder udført. Af arealet
er 25 km.2 aker og eng, 360 km.2 skog (naaleskog),
37 km.2 ferskvand, resten snaufjeld og myr. Herredet er
en skogbygd med veksterlig, men tildels sterkt hugget
skog; omtrent af skogen eies udenfor herredet (f. eks.
Lillestrøm dampsag og høvleri med skogeiendomme til;
værdi 160000 kr.). Af større eiendomme forøvrigt kan
nævnes skoggaarden Hofoss (88.89 skyldmark),
forstkandidat Løvenskiolds skogeiendomme (240000 kr.) m. fl.
Her findes flere, tildels store, sag- og møllebrug. Gjennem
herredet gaar Kongsvinger—Flisenbanen og hovedvei til
Vermland i Sverige. Ramsø gruber, der tilhørte Odalens
jernverk, ligger inden dette herred. Gruberne har ikke
været drevet siden 1877. Herredet har egen sparebank,
oprettet 1890. Antagen indtægt 1906 617570 kr.,
formue 5242900 kr.
Brandventil kaldes en i forbindelse med vandledning
anbragt ventil, udelukkende bestemt til dæmpning af
ildebrand og derfor forsynet med kupling el. l., hvorpaa
en brandslange med straalerør kan anbringes.
B. til anbringelse i en bygnings indre er i regelen bygget
som en almindelig stoppekran og hyppigst forsynet med
paaskruet slange og kan da benyttes af hvem som helst.
En anden og mere sammensat konstruktion har de paa
gaderne med en vis indbyrdes afstand paa byens
vandledningsnet anbragte b., der er bestemt til kun at
benyttes af brandvæsenet. De kan enten være helt
forsænket under gadens niveau (brandkum) eller rage frem
over dette (hydrant). Fælles for begge b.-typer er, af
hensyn til faren for frysning, selve ventilens anbringelse
i frostfri dybde. Den overjordiske b. vinder ved sin
tilgjængelighed i den nyere tid mere og mere indpas.
B. kan i en bygning være indrettet til automatisk at træde
i virksomhed ved en udbrydende brand (se Sprinkler).
Brandvæsen. Til b. regnes alt, hvad der paa
forhaand organiseres eller skaffes ad offentlig eller privat
vei for at skjerme liv og eiendom mod ildsvaade, altsaa
sluknings- og redningsvæsen. En ligesaa vigtig opgave
har b. deri, at det maa søge at forebygge skadeild.
Dette sker: 1. ved eftersyn og kontrol af, hvorledes de
i saadant øiemed givne love og bestemmelser overholdes
(brandpoliti), 2. ved at arbeide for almindelig ildsikkerhed,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
