Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brasilien ... - Ordbøgerne: D - défaillir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brasilietræ, gult b., gultræ, er den til gulfarvning
brugte ved af maclura tinctoria, et i Brasilien
hjemmehørende træ af morbærfamilien. Navnene anvendes
imidlertid ogsaa paa en nordamerikansk art af samme
slegt, m. aurantiaca.
Brask, Hans (1464—1538), sv. biskop, en kraftig og
klog mand, der som overbevist katolik blev reformationens
betydeligste modstander i Sverige. Gjennem sit
bogtrykkeri bekjæmpede han lutheranerne litterært, og
ved henvendelser til konge og erkebiskop søgte han at
faa et forbund udvirket. Betegnende er hans udbrud
overfor nogle upplandske degne: «Bättre hade Paulus
blifvit bränder, än han skulle varda af hvar man känder ».
Den bekjendte historie om, at B. som medlem af
rigsraadet skulde have stukket en lap under sit segl med
paaskrift: «Till denna besegling (Gustaf Trolles afsættelse)
är jag nödd och tvungen» og derved frelste sit liv under
Stockholms blodbad, er neppe historisk. Efter rigsdagen
i Vesterås 1527 drog han til Danzig. Døde i et
cistercienserkloster i Gnesen.
Braskerudfoss, vandfald (7 m.) i Glommen, Vaaler
herred, Hedemarkens amt.
Brasmer, lokalnavn for brasen.
Brasseur du Bourbourg [brasør-dy-burbūr] (1814—74),
fr. geistlig, af hvis talrige skrifter om amerikansk
historie og etnografi flere har blivende betydning.
Han virkede først i Kanada, senere i Mexico og
Centralamerika, hvor landets gamle kulturer vandt hans
interesse. Han udgav en række mexikanske og centralamer.
kildeskrifter.
Brassey [brasi], Thomas (1836—), eng. lord,
politiker og økonomisk forfatter, sad 1865—86 som liberal
i underhuset, autoritet i jernbane-, skibsfarts- og
arbeiderspørsmaal, 1880 admiralitetslord i Gladstones ministerium,
1886 ophøiet til peer, 1895—1900 guvernør i Victoria.
Paa grundlag af optegnelser af faderen T. B. (1805—70),
der var fremragende ingeniør og entreprenør, udgav
han flere værdifulde skrifter om arbeiderspørsmaal, og
har selv bl. a. forfattet det store verk «The British navy,
its strenght and resources» (5 bd., 1882—89); han har
derhos siden 1886 været redaktør af «The naval annual».
—
Hans hustru Annie B. (1840—87) har vundet et godt
navn som forfatterinde af en række fængslende og
underholdende skildringer fra reiser foretaget sammen med
manden paa hans yacht «Sunbeam».
Brassica, se Kaal.
Brassin, Louis (1840—84), t. pianovirtuos og
komponist, professor ved konservatorierne i Berlin, Brüssel,
St. Petersburg. Ogsaa broderen Leopold B. var en
bekjendt pianovirtuos. En anden broder Gerhard B. er
en udmerket violinist.
Bratberg, Sivert Paulsen (1780—1816),
skolelærer og gaardbruger i Beitstaden, var 1814 medlem af
rigsforsamlingen paa Eidsvold som tredje repræsentant
for Nordre Trondhjems amt.
Bratbost, Karl Mikael (1861—1904), n. tenorsanger,
opr. gardist i Stockholm, hvor han med støtte af kong
Oscar II blev uddannet af Hallström og Ödman,
debuterede 1886 paa operaen i «Wilhelm Tell», en tid ved
Lindbergs selskab i Göteborg, har flere gange optraadt
i Kra. i «La favorita», «Pajazzo» m. fl.
Bratianu.
1. Dimitri B. (1818—), rumænsk statsmand, deltog i
den rumænske revolution 1848, flygtede til England og vendte
1857 tilbage. B. var minister 1867—68, derpaa gesandt i
Konstantinopel og 1881 ministerpræsident. —
2. Joan B. (1822—91), rumænsk
statsmand, broder af forann., en af lederne af den rum.
revolution 1848, flygtede til Paris og vendte hjem 1857,
B. virkede for Moldaus og Vallakiets forening 1859, var
førsteminister 1876—88 (undtagen 1881) og fik Rumænien
ophøiet til kongerige 1881. Han arbeidede for en
forbedring af bøndernes kaar, udvidelse af stemmeretten og
bygning af jernbaner.
Bratland, Jacob (1859—1906), n. maler, f. i Bergen.
Studerede fra 1883 af i München ved akademiet og under
prof. Löfftz og fra 1887 af i Paris under Bouguereau og
Robert Fleury. Hans første større billede «Lang venten»
udstilledes paa Salonen 1888. «En vaagenat» fik medalje
paa verdensudstillingen i Paris 1889. Under et ophold paa
Vestlandet malte han «Kirkefolk» og «En ligningskommission»
(begge udstillet paa Chicagoudstillingen 1893).
«Søndag» (1891) findes i Kunstmuseet. Meget
populært blev «Ung moder» (udstillet 1894).
Bratlandsdalen, et trangt og vildt dalføre mellem
Røldal i Søndre Bergenhus og Suldal i Stavanger amt med
storartet veianlæg. Dalen gjennemstrømmes af Bratlandselven,
der kommer fra Røldalsvand og falder i Suldalsvand.
Bratlie, Jens Kristian Meinich (1856—), n. militær og politiker,
tog høiskolens afgangseksamen 1880, juridisk embedseksamen 1885
og blev 1889 udnævnt til ekspeditonschef i forsvarsdepartementet.
1898 blev han generalkrigskommissær, og til embedet som saadan
fik han 1906 tillagt stillingen som generaladvokat for arméens
retsvæsen. B. har siden 1900 siddet paa stortinget som
repræsentant for Kra.; her har han været formand i militærkomitéen,
medlem af specialkomitéen i 1905 og siden 1906 odelstingspræsident.
 |
| (Fot. af L. Forbech.) J. K. M. Bratlie. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
