Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1313-1314 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremerhaven ... - Ordbøgerne: D - delegeret ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med lidt kalk, bestaar af basisk kulsurt kobberoksyd.
Anvendes i tapetfabrikationen og til freskomalerier.
Udrives det med oljefernis, bliver det efterhaanden grønt,
bremergrønt.

Bremerhaven, Tyskland, by i fristaten Bremen,
forhavn til byen Bremen, ved Wesers munding, 24000 indb.
1827 kjøbte Bremen af Hannover B.s nuværende omraade.
B. gaar i ét med den hannoveranske landsby Lehe.
B. har 3 store havneanlæg, som ogsaa danner et
frihavnsomraade og særlig er optaget af «Norddeutscher Lloyd»s
lagerhuse, tørdokker o. s. v. I 1905 ankom 1642 skibe,
1710684 tons, og afgik 2071 skibe, 1878263 tons (1904
ankom og afgik 19 norske, 10434 tons). Norsk vicekonsulat.

Bremerholm, ældre navn paa Gammelholm i
Kjøbenhavn, sigter vistnok til, at bremerkjøbmænd her
havde boder til tilberedning af sild. Paa B. fandtes i
lang tid flaadens verksteder og magasiner, hvor bl. a.
grove forbrydere maatte arbeide i jern, indtil 1741 hele
verftets arbeidsstyrke blev frigivet.

Bremervörde [-førde], Tyskland, by i prov. Hannover,
ved den farbare Oste, knudepunkt for jernbanen
Gestemünde—Stade, midt imellem Weser og Elben, 3400 indb.
I middelalderen sæde for de bremenske erkebiskoper.

Bremse, et apparat til frembringelse af friktion,
hvormed en bevægelse kan hemmes og reguleres. B. bruges
paa vogne for hurtig at kunne stanse dem eller regulere
deres fart nedad bakke. Hertil benyttes en b. med en klods
af træ el. jern, som presses ind mod hjulet ved et
vegtstangsystem. Dette kan enten bevæges direkte, som paa
arbeidsvogne, eller ved en kjetting, som vikles om en
sveivaksel, som paa sporvogne, eller ved en skruespindel,
som paa jernbanevogne. Endelig kan stangsystemet
bevæges ved et ved lufttryk bevæget stempel i en cylinder.
Sidstnævnte anordning benyttes til bremsning af
persontog, og bremsningen sker da samtidig paa alle vogne i
toget, idet en fælles luftledning forbinder alle
b.-cylinderne. Eftersom der i ledningen holdes overtryk el.
vakuum, taler man om lufttrykbremsning el.
vakuumbremsning. Bremsning indtræder, straks der frembringes
en aabning paa ledningen, f. eks. ved aabningen af en
kran. Fordelen herved er, at om ledningen brydes,
derved at forbindelsen mellem to vogne ophører, vil
samtlige vogne straks bremses. Det nødvendige overtryk
el. vakuum tilveiebringes ved en luftpumpe paa
lokomotivet, inden toget sættes igang. —

Spil bremses under lastens firing mest ved en
baand-b., d. e. et staalbaand, som strammes om
et paa spillets aksel siddende hjul. —

Det antal effektive hestekræfter, en motor kan levere,
kan bestemmes ved bremsning, idet man lader motoren
arbeide uden anden belastning end den friktion, som
frembringes af den anvendte b. Denne hindres i at
rotere med det hjul, hvorpaa den virker, ved en vegt,
som modsvarer friktionskraften. B. tilspændes saa meget,
at vegten, ved normalt omdreiningstal af akselen, netop
holder friktionskraften i ligevegt. Virker vegten (P)
paa en armlængde (r) paa bremsen, er de effektive
hestekræfter, som kan afledes fra motorakselen

N_e = 2᛫π᛫r᛫P᛫n / 75.60, naar (n) er akselens antal
omdreininger pr. minut. —

Oftest ønsker man at bestemme det
maksimale antal effektive hestekræfter, motoren kan levere.
Vegten (P) øges da indtil den grænse, at motoren ikke
formaar at holde det normale omdreiningstal.

Bremse kaldes et apparat, som anbringes paa
overlæben af urolige heste, naar de gjør modstand, naar de
skal skoes eller paa anden maade behandles. B. bestaar
af en snor, som ved en pinde snøres fast om overlæben.
Smerten afleder dyrets opmerksomhed.

Bremsebyld hos kvæg og mennesker, se næste artikel.

Bremser (oestridæ), en familie af fluer, der som larver
lever snyltende inde i kroppen hos forskjellige pattedyr.
Fluerne selv har rudimentære munddele og tager ingen
næring til sig, men flyver omkring med en summende
lyd og lægger sine eg paa dyrene. Man skjelner mellem
hud-b., næse-b. og mave-b., alt eftersom larverne
lever under huden, i næse- og pandehulen eller i maven
hos vedk. dyr.

Oksebremse (forstørret).

Eg af oksebremse.

Larve af oksebremse.

Til de første hører okse- eller ko-b. (hypoderma bovis),
hvis larver lever under huden langs rygraden hos
kjør, hvor den frembringer de bekjendte «værrer»
el. «bremsebylder». Her i landet findes larven
ogsaa af og til under huden hos mennesker.
Ren-b. (h. tarandi) udvikles ligeledes under
huden hos renen. —

Til næse-b. hører faare-b. (oestrus ovis), der lever
i næse- og pandehulerne hos faaret. —

Til mave-b. hører heste-b. (gastrus el. gastro-philus equi),
hvis larver findes i maven hos hesten. —

B.-eggene afsættes i almindelighed paa dyrenes haar,
hvorfra de kommer ind i kroppen derved, at dyrene slikker
sig. De fuldvoksne laver forlader igjen dyrene og
forpupper sig i jorden.

1. Hestebremselarve. 2. Eg af hestebremselarve paa et haar. (Forstørret.)

Bremsevogn, jernbanevogn, hvis bremseapparat
fortrinsvis anvendes for bremsning af jernbanetog, der ikke
er udstyret med saakaldte kontinuerlige bremser.
Da b. som regel tillige indeholder et støre bagagerum,
benævnes den ogsaa bagagevogn; den kaldes ogsaa
undertiden stoppevogn. — I Tyskland kalder man den
almindeligvis Gepäckwagen. Den engelske betegnelse er

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>