Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brev ... - Ordbøgerne: D - demijohn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B.-rute til Kristiansand (S.) kombineret med hurtigtog
fra Kra. — B. er et gammelt handelssted; det findes
saaledes nævnt i en toldforordning af 1691, men først i
1845 fik stedet kjøbstadsrettigheder. I 1761 nedbrændte
B. totalt, kun kirken (opført 1670) stod igjen. B. fik
eget vandverk i 1860. I 1880—90-aarene gik
folkemængden tilbage (i 1891 var der 174 indb. færre end i
1875); i den senere tid er den atter steget noget, siden
1865 dog kun med 143. B., der tidligere var anneks
under Eidanger, er nu eget prestegjeld med ny kirke
(opført 1878) paa Sylterøen, den har kommunal høiere
almenskole (middelskole) og folkeskole. De vigtigste
næringsveie har fra gammel tid af været og er fremdeles
skibsfart og trælasthandel, hvortil i nyere tid er kommet
iseksport. Handelsflaaden, der i 1901 bestod af 48
seilskibe (15130 tons) og 6 dampskibe (578 tons), opgives i
1905 at bestaa af 28 seilskibe (9163 tons) og 10
dampskibe (1387 tons). Toldintraderne beløb sig i 1905 til
22393 kr. Antagen indtægt 1906 578046 kr., formue
1452000 kr. Bygningernes assurancesum opgives til
1776170 kr. B. har hidtil havt egen stortingsrepræsentant;
ved stortingsbeslutning af 1907 skal den vælge
stortingsrepræsentant sammen med Holmestrand.
B. har egen sparebank, oprettet 1846.
Brevi manu, forkortet b. m. (lat.), med kort haand,
uden omstændigheder, uden formaliteter, i korthed.
Udtrykket bruges i administrations-forretningssproget.
Brevkort, se Post.
Brevstempling, se Post.
Brewer [brū’ə], John Sherren (1810—79), eng.
historiker, har især gjort sig fortjent som udgiver.
1862 begyndte han udgivelsen af «Calendar of letters and
statepapers foreign and domestic, of the reign of Henry VIII»
og udgav sammen med bullen en del akter vedrørende
Irlands historie, «Calendar of the Carew papers» (1867—73);
selv har han skrevet «English studies, or Essay’s
in English history and litterature» (London 1881).
Brewster [brū’stə], Sir David (1781 —1868), skotsk
fysiker, overtog 1808 redaktionen af «Edinburgh encyclopædia»,
hvori han selv skrev mange artikler. 1817
grundede han sammen med Jameson «Edinburgh philosophical
journal», som han fortsatte i «Edinburgh journal
of science». Han studerede lysets polarisation, skrev
«Treatise on optics» (1831) og biografiske verker («Life
of Newton», «Martyrs of science»). 1816 opfandt han
kaleidoskopet og 1849 det dioptriske stereoskop. Især
paa grund af sine talrige optiske opdagelser har han
stor betydning for lyslærens udvikling,
Brialmont [brialmõ’], Henri Alexis (1821—1903),
belg. general og militærforfatier, vakte allerede som ung
officer opmerksomhed ved sit udkast til Antwerpens
befæstning, der kom til udførelse under hans ledelse,
tiltrods for, at hans plan var mod det af regjeringen
opstillede og alm. herskende bastionære system.
B. udarbeidede efter opfordring fra Rumænien en plan
for dette lands forsvar og udførte i de senere aar
befæstningen af Maaslinjen. Han har udviklet det polygonale
grundrids paa virksomste maade og hævder anvendelsen
af panserkonstruktioner i stor udstrækning.
Brianchon [briãšõ’J, Charles Julien (f. 1785),
dødsaar ukjendt, fr. officer og matematiker. Han bidrog
meget til grundlæggelse og udvikling af den nyere
geometri (syntetisk) ved en række tidsskriftsartikler. En
vigtig sætning kaldes den B.ske sætning: «Naar en
sekskant er omskrevet et keglesnit, gaar de modstaaende
vinkelspidsers forbindelseslinjer gjennem samme punkt».
Briançon [briãsõ’], Frankrige, by og sterk fæstning
i depart. Hautes Alpes (Dauphiné), ved Durance og
Lyonbanen, 1321 m. o. h., 5600 indb. Herfra udgaar veien
over Mont Genèvre (1854 m.) til Italien og over Col du
l’Autaret (2058 m.) til Grenoble. Silke- og
bomuldsindustri, hattefabrikation. Udvinding af talkjord,
B.-kridt. — B. er det keltiske og romerske Brigantium
(d. v. s. «bergstad»).
Brianza, Italien, landskab nordenfor Milano, mellem
Comosjøens to sydlige arme, «Lombardiets have», med
aaser, sjøer og skoge, og mildt klima, med milanoboernes
landsteder, omtr. 200000 indb. i henimod 200 sogne.
Briare [briár], Frankrige, by i depart. Loiret, ved
Loire og Lyonbanen, 5000 indb. Vinhandel. B.-kanalen,
den ældste kanal i Frankrige, byggedes 1604—42, fra
Loire til Loing (og videre til Seine), 59 km.
Bricka, Carl Frederik (1845—1903), d. historisk
forsker, cand. mag. 1870, assistent ved det kgl. bibliotek,
senere i geheimearkivet, blev arkivsekretær 1887,
arkivar 1889 og ved A. D. Jørgensens død 1897 rigsarkivar.
Det betydeligste af B.s historiske skrifter er hans lille
fine ungdomsarbeide, «Frederik II’s ungdomskjærlighed».
løvrigt har han skrevet en række afhandlinger, som
vidner om hans kritiske sans og videnskabelige redelighed.
Størst fortjeneste har B. dog indlagt sig som udgiver
(«Christian IV’s egenhændige breve», sammen med
Fridericia; «Kancelliets brevbøger 1551—60») og
fremforalt som redaktør af det store og fortrinlige verk
«Dansk biografisk lexikon» (1887—1905). Ved hans
død stod kun udgivelsen af det sidste bind tilbage.
I dette er indtaget en længere biografi af B.,
forfattet af Joh. Steenstrup.
Bridge [bridž] spilles af 4 personer som whist med
blindemand. Som i whist kaldes hvert stik over 6 et
træk. Giveren har spillet og vælger efter sine kort
trumf eller kan melde «grand». Har han daarlige kort,
kan han overdrage meldingen til sin makker, men
beholder spillet. Efterat der er meldt, kan modparten
fordoble trækkenes værdi («dublere»), hvorefter spilleren
eller hans makker yderligere kan «redublere» den. 1ste
haand har udspillet, og efter første udspil lægger giverens
makker sine kort op og deltager ikke i spillet. — Hvert
træk har en vis værdi: naar spar er trumf, 2 points,
kløver 4, ruder 6, hjerter 8 og i grand 12 points. Et
parti gaar til 30 points, og en rubber er 2 vundne
partier. For vunden rubber lægges der til 100 points.
Honnører er es, konge, dame, knegt og ti i trumf;
de tælles hos begge makkere tilsammen og hos begge
parter, men noteres kun for den part, som har flest:
3 h. regnes for 2 h., 4 h. = 4 h., 3 h. paa én haand
+ 2 hos makker = 5 h., 4 h. paa én haand = 8 h., 4 h.
+ 1 h. = 9 h., 5 h. paa én haand = 10 h. Værdien af
honnørerne bestemmes af farven og svarer til trækkenes
værdi i hver farve, f. eks. 4 h. i hjerter = 32 points.
«Chicane» (d. e. født renonce i trumf paa én haand) =
2 honnører. For 3 es i grand 30 points, for 4 es 40,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
