Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1327-1328 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bridgend ... - Ordbøgerne: D - dénaturé ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

moderne samfund. Blandt hans stykker er: «L’évasion»
(1897), «Résultat des courses» (1898), «La robe rouge»
(1900), «Les remplaçantes», «Les avariés» (forbudt af
censuren), «Petite amie», «Maternité», «La couvée», «La
naissance d’une âme».

Brig, (mindre) seilskib med to master, begge med rær
og mers; den agterste kaldes stormast. B. bruges lidet
nu, da den bl. a. kræver forholdsvis stort mandskab. —
B.-seil, gaffelseil paa en b.s stormast.

Brig.

Brigade er hos os f. t. benævnelsen paa høieste i
fred eksisterende troppeenhed af infanteriet. Den
omfatter 4 linje-, 4 landverns- og 4 landstormsbataljoner
og kommanderes af en general; i krig opdeles disse
bataljoner i 1 linje- og 1 landverns-b., medens
landstormen udskilles som lokal vern. I andre lande dannes
infanteribrigaden af 2 regimenter à 3 bataljoner; mange
steder er ogsaa kavaleri og feltartilleri organiseret i b.

Brigands [brigã’] (fr.), banditter, urostiftere;
anvendtes først som benævnelse paa de berygtede
leietropper i Paris under kong Johans fangenskab (1358)
og er senere gaaet over til i det hele at betegne
friskarer, som dukker op i urolige tider og dyrker det rene
røveri ved siden af krigen. B. har særlig fremtraadt i
Sydeuropa.

Briganter, gl. brit. folkefærd, der beboede
størstedelen af Yorkshire, Lancashire, Durham, Westmoreland
og Cumberland. Beseiredes under Domitian og Agricola
og kom under romersk herredømme.

Brigantin(e), skib med to master, den forreste med
rær og mers (som fokkemasten paa en brig), den agterste
med gaffelseil m. m., uden mers. Den ligner en skonner,
og kaldes ofte saa.

Briggs [bri’gz], Henry (1556—1630), eng.
matematiker, lærer i Cambridge og London, indtil han i 1619
blev professor i geometri i Oxford. Hans navn er knyttet
til logaritmerne, idet han er den første, der har beregnet
disse med grundtallet 10, hvorfor de kaldes de Briggsske
logaritmer. Ved hans død var den trigonometriske
del næsten færdig.

Brighella, en forslagen tjener, der er fast person i
den ital. folkekomedie.

Brighouse [bri’ghauz], by i England, Yorkshire, West
Riding, ved Calder, ø. f. Halifax, n. f. Huddersfield.
Uld- og bomuldsfabriker, møller, stenbrud. 22000 indb.

Bright [brait], Sir Charles Tilston (1832—88),
eng. telegrafingeniør, udlagde den første kabel mellem
Skotland og Irland (1853). Som ingeniør for «Atlantic
cable company» planlagde B. den telegrafiske forbindelse
mellem Europa og Amerika og udlagde 1857—58
kablerne. Senere har han udført kabellægninger i
Middelhavet, den Persiske bugt og Vestindien. Adlet 1858.

Bright [brait], John (1811—89), eng. statsmand, tog
tidlig del i agitationen for valgreformen og vandt stort ry
som taler; B. var et af de virksomste medlemmer af
«Anticornlaw league» en, og da han 1843 blev medlem af
underhuset, kjæmpede han for fuldstændig frihandel og var
tilligemed Cobden ivrig talsmand for manchesterskolens lære:
frihandel, fri konkurrance og ikke-indblandingsprincipet i
udenrigspolitiken. Han misbilligede krigen med Rusland
1854 og med Kina 1856 og hævdede 1861 i modsætning
til sine landsmænd unionens ret overfor Sydstaterne.
1866—67 støttede han Gladstone i kampen for udvidelsen
af stemmeretten og blev 1868 handelsminister i
Gladstones ministerium. Den irske statskirkes afskaffelse,
de nye irske landbolove, stemmeretsudvidelsen 1884
gjennemførtes tildels ved B.s utrættelige kamp for disse
reformer. 1880 blev han medlem af Gladstones andet
kabinet, men gik af, da han misbilligede Alexandrias
bombardement og skilte sig helt fra Gladstone, da denne
krævede eget irsk parlament.

Bright [brait], Richard (1788—1858), eng. læge.
Hans navn er særlig knyttet til den saakaldte Brightske
sygdom, en form af kronisk nyrebetændelse (s. d.).

Bright [brait], Timothy (1550—1615), den nyere
stenografis grundlægger. 1588 udkom «Characterie» (se
Stenografi), en metode til kort, hurtig og hemmelig
skrivning; den er kun delvis alfabetisk og staar derfor
tilbage for John Willis’ «Stenography» (1602), der opstiller
et stenografisk alfabet og er den egentlige forløber for
de moderne systemer.

Brighton [braitn] (før Brighthelmstone), England, by
i Sussex ved den Britiske kanal, 80 km. ret s. f. London,
128000 indb. Sjelden vakker beliggenhed, en af
Englands vakrest bebyggede byer. Meget søgt badested
(aarlig over 50000 badegjester). Herlige mod sjøen
beskyttede spaserveie langs havet. Det store akvarium
er omdannet til musikhal. I ét med B. gaar Hove el.
Vest-B., 36500 indb., ligesom ogsaa Preston i n. er
indlemmet i B. B. har altid været en vigtig fiskeplads
(sild, makrel), sin betydning som moderne badested
skylder det lægen Richard Russell (18. aarh.).

Brigitta, irsk helgen (d. 523), berømt for sin
fromhed og velgjørenhed. Talrige kirker og klostre er
opkaldt efter hende. Hun sammenlignes med Jomfru Maria.

Brigittinere, se Birgittinere.

Brignoles [briñå’l], by i Frankrige, depart. Var, ved
Lyonbanen og hærveien fra Marseille til Italien,
4750 indb. Handel med tørrede plommer («brignoles»),
olivenolje, vin. Tidligere residens for greverne af Provence.

Brigsdalsbræen, vakker Isbræ paa Jostedalsbræens
nordside, lidt søndenfor Oldenvandet, fra hvis sydende
kjørevei fører op til Brigsdal hotel; derfra fodsti
opunder bræen. Bræelven danner den vakre Brigsdalsfoss.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>