Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1331-1332 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brigseil ... - Ordbøgerne: D - dépaqueter ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Museum für Kunst und Gewerbe. Som forsker og
museumsmand er B. en af Tysklands første
foregangsmænd paa kunsthaandverkets omraade. Museet i
Hamburg er under hans ledelse blevet et af de bedste i
Tyskland saavel paa grund af sine rige samlinger som
deres videnskabelige bearbeidelse. Hans «Fører» gjennem
museet (1894, 2 bd.) er grundlæggende som haandbog i
kunsthaandverkets historie. B. har med forkjærlighed
samlet japansk kunsthaandverk og bondekunst fra
Vierlanden (ved Hamburg). Et af hans hovedverker er
«Kunst und Handwerk in Japan» (bd. I 1889).

Brindaban, by i Forindien. nordvestprovinserne, ved
elven Dsjumna (Jumna). 140 km, s. f. Delhi; omtr. 22000
indb. Et af hinduernes helligste valfartssteder med en
mængde templer.

Brindisi, by i Italien, prov. Lecce (Apulien), ved
Adriaterhavet, 22000 indb. B. har den eneste gode
naturlige havn paa Italiens østkyst. Efter aabningen af
Suezkanalen og alpetunnelerne blev B. en hovedstation
i samfærdselen mellem Europa og Orienten, særlig
England—Indien, idet B., indtil Saloniki afløste det,
var den Suezkanalen nærmeste jernbanestation i det
sammenhængende europæiske net, som samtidig tilfredsstillede
kravene til en førsteklasses havn. Den egentlige godstrafik
er ubetydelig. B., i romertiden Brundisium. var i oldtiden
vigtig som overfartssted til Grækenland. I det 13 aarh.
tællede B. 60000 indb., men ødelagdes aldeles ved
jordskjælvet 1456 og er først kommet sig op igjen i den
nyeste tid.

Brindley [-li], James (1716—72), eng. ingeniør,
planlagde 1758 og udførte Bridgewaterkanalen, et navnlig for
sin tid imponerende vandbygningsarbeide.

Brinell, Johan August (1849—), sv. jernmetallurg.
1875 ingeniør ved Lesjöfors bruk, 1882 overingeniør ved
Fagersta jernverk og i 1903 overingeniør ved «järnkontoret»
i Stockholm. Ved en mængde afhandlinger og artikler
i svenske og udenlandske fagblade har B. gjort sig
bemerket som en af samtidens bedste kjendere af staal og
dettes tilvirkning. Hans verk fra 1885 «Om ståls
texturförandringar under uppvärming och afkylning» har
i visse retninger været af grundlæggende betydning.
En af B. opfunden metode for bestemmelsen af staals
haardhed, brudfasthed m. v. (den Brinellske kugleprøve)
belønnedes af den svenske teknologforening med dennes
Polhemsmedalje, og i 1907 tildeltes B. af det engelske
«Iron and steel institute» aarets Bessemermedalje.

Bringe, hos hesten det forreste flade parti af brystet,
under halsen, mellem begge bogspidser.

Bringebyld, hos heste bindevævssvulst med smaa
pushuler i, udgaaende fra lymfeknuderne og bindevævet
under fællesmuskelen (m. sternocleidomastoideus) paa
bogspidsen. Skyldes en bakterie, micrococcus botryogenes
(se Botryomyces).

Bringebær (rubus idæus), art af slegten rubus,
tilhørende rosefamilien, busk af forskjellig høide, hos os
mest omkr. 1 meter høi med oftest glatte aarsskud, der
bærer uligefinnede af fem smaablade bestaaende blade og
faa og svage torne. Fra disse skud vokser næste aar
de blomstrende skud frem; disses blade har kun tre
smaablade. Blomsterne er hvide, frugterne røde.
B. vokser vild over størstedelen af Europa og er hos os
alm. paa tørre bakker og berge. Dyrkningen af b. begyndte
allerede i det 16 aarh.; i vore dage dyrkes b. i mange
varieteter med røde, gule eller hvide bær.

Bringebær.

Bringekobbel, kjetting eller rem fra vognstang til
den del af sælen, hvori hesten trækker vognen
(bogtræet, kumten, bringetøiet).

Bringesæle, hestesæle, ved hvilken trækket udføres
ved en bred rem anlagt paa hestens bringe (s. d.),
ikke paa bogen.

Brink, Bernhard ten (1841—92), t.
germanist og romanist, professor i Strassburg fra 1873.
Hans hovedverk er «Geschichte der
englischen Literatur» (1877—89, ufuldendt). Desuden vandt
han et navn som Chaucerforsker ved sine «Chaucer-Studien»
(1870) og særlig «Chaucers Sprache und Verskunst» (1884).

Brink, Jan ten (1834—1901), nederlandsk forfatter,
litteraturhistoriker, professor i nederlandsk
litteraturhistorie i Leyden. Han har bl. a. leveret studier over
Brederoo, Vondel, den hollandske eventyrerroman i det
17 aarh., og har af fremmede forfattere behandlet
Bulwer, Zola samt skrevet «Schets eener geschiedenis der
nederlandsche letterkunde», «Onze hedendaagsche
letterkundigen», «Causerien over moderne romans», «De
roman in brieven 1740—1840» m. v. Han har desuden
forfattet en række romaner og noveller.

Brinkman, Karl Gustaf von (1764—1847),
sv. diplomat og svensk-tysk digter. Med undtagelse af et
ophold i Frankrige 1797—1800 virkede han fra 1792—1808
i Tyskland, hvor han kom i nær berøring med
dette lands aandelige stormænd. 1808 adlet, 1808—10
i London, senere i Stockholm; medlem af det svenske
akademi. Hans tyske digte saavel som hans svenske
arbeider udmerker sig ved tankefylde og formskjønhed.

Brint (d.), se Surstof.

Brinton [bri’ntən], Daniel Garrison (1837—99),
amer. etnolog, uddannet som læge, studerede dog allerede
som ung indiansk folklore og blev 1884 professor i
etnologi og arkæologi ved Academy of natural sciences
i Filadelfia. Forfatter af en række dygtige arbeider
over de amerikanske indianeres kultur, sprog og legender.

Brintoverilte (d.), se Vandstofhyperoksyd.

Brinvilliers [brævilje’], Marie Madeleine,
markise af, berygtet giftblanderske i 17 aarh. Forgav sin
fader, sine brødre og søstre for at kunne bruge familiens
formue til sit udsvævende liv. Henrettet 1676. [«Der
neue Pitaval», 2 bd.]

Brio (ital.), con b., brioso, med livfuldt, energisk mus.
foredrag.

Brion [briõ], Friederike Elisabeth («Frederikke
fra Sesenheim») (1752—1813), Goethes ungdomskjærlighed.

Brioniske øer, øgruppe, tolv i tallet, i Adriaterhavet,
paa vestkysten af Istrien (Østerrige). Marmorbrud.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>