Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broncefarver ... - Ordbøgerne: D - déterrer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egne, hvor man i bytte for den indførte bronce kunde
give det i syden saa høit skattede kostbare rav. Norges
tættest bebyggede egne i b. var Jæderen og Smaalenene ;
ogsaa bygderne omkring Kristianiafjordens indre del, det
sydlige Jarlsberg, Lister og Karmøen samt Indretrøndelagens
fjordbygder havde en forholdsvis talrig befolkning.
Mere sparsomt bebygget var Mjøsegnene, Ringerike,
Valdres, Telemarken, Søndhordland, Romsdalen; men
bosætningen spredte sig ogsaa over andre dele af landet,
nordover helt til Helgeland. Ved siden af hovednæringsveiene
jagt og fiskeri drev befolkningen ogsaa akerbrng
og var dygtige sjømænd. Broncesagernes udmerkede
udførelse, deres vakre ornamentik med de karakteristiske
spiraler vidner om befolkningens store tekniske
færdighed og udviklede skjønhedssans (se planchen
Broncealders-sager). Af gravenes rige udstyr med
brugsgjenstande sluttes til troen paa et liv efter døden.
Under b.s ældre tid indførtes ligbrændingsskikken; de brændte
ben nedlagdes i gravkister eller lerkar, gravene dækkedes
af jordhauger eller stenrøser, oftest af rund form.
Gravpladsen var hyppig et høit, fritliggende sted, i kystegnene
ofte nær havet. B.s former for de almindeligste vaaben
og verktøi som økse, knive, dolke o. s. v. var i
begyndelsen de samme som i stenalderen, senere
fremkaldte det nye materiale ogsaa nye former. Mest
karakteristisk for b. er sverdet, med den korte klinge
og det rigt forsirede haandtag, oprindelig et stikvaaben,
som er udgaaet som en udviklingsform af dolken.
Eiendommelig for b. er endvidere broncelurene, hvoraf der
i Norge er fundet to par (Jæderen, Oplandene), og som
synes altid at have været benyttet parvis. Desuden de
pragtfulde hængekar, hvis bestemmelse er uvis. B.-sagerne
er udført ved omhyggelig støbning, derimod kjendtes
ikke lodningskunsten. Klædedragten bestod af dyreskind
eller af uldtøi, holdt sammen ved naale, knapper og
spænder. De sidstes rigt vekslende former danner et
vigtigt middel til kronologiske bestemmelser. Smykker
var meget almindelige, ofte af rav eller guid, det eneste
metal foruden bronce, som kjendtes i b.; særlig hyppige
er de prægtige vredne eller spiralformede ringe til hoved,
hals og arme og de brede halskraver. Belterne
smykkedes med pladeformede prydelser med fremskydende
spidser. Tatovering og barbering var almindelig. Blandt
mindesmerkerne fra b. er helleristningerne (s. d.).
B. afløstes i Norden af jernalderen ved midten af det
første aartusen f. Kr.
Broncefarver, broncering. Ved pulverisering
(rivning) af fine metalblade faar man et farvepulver af
god dækkraft. Det er nødvendigt at sønderdelingen
foregaar paa denne maade, da man ellers faar runde korn,
som ikke dækker saa godt. Ved ophedning (anløbning)
kan man give pulveret forskjellige farvenuancer.
Gjenstanden, som skal bronceres, males eller lakeres først,
og naar den er næsten tør, paaføres broncen, hvorefter
man kan give den en yderligere overstrygning med klart
lak eller fernis.
Broncermaskine. Naar etiketter o. l. tryksager skal
dekoreres ved broncering, paatrykker man dem først
et klæbemiddel, hvorefter arkene sammen med
broncepulveret indføres i en b., som besørger pulverets jevne
fordeling over de paagjældende flader.
Broncesygdom, se Addisons sygdom.
Bronchitis, se Bronkit.
Bronchus, se Bronkier.
Broncit, se Bronzit.
Brongniart [broñār], Adolphe Théodore
(1801—76), nedennævntes søn, en af plantepalæontologiens,
grundlæggere, fra 1831 til sin død professor i botanik
ved «Muséum d’histoire naturelle» i Paris. Af hans
talrige arbeider er «Histoire des végétaux fossiles» med
bl. a. beskrivelser og afbildninger af ca. 300 fossile
sporeplanter, skjønt ufuldendt, vel at regne som hans
hovedverk.
Brongniart [broñār], Alexandre (1770—1847), fr.
geolog. Har udgivet en mængde geologiske, mineralogiske
og palæontologiske arbeider og foretaget talrige reiser i
videnskabeligt øiemed saavel i Nord- som Syd-Europa.
Sammen med Cuvier udgav han 1835 en geologisk
beskrivelse af Paris’ omegn, et arbeide, der i høi grad
har fremmet kjendskabet til tertiærformationens lag. Var
tillige direktør for porcellænsfabriken i Sèvres.
Broni, by i Italien, prov. Pavia, s. f. Po, 5000 indb.
Vinavl, mineralske kilder.
Bronkialkrampe, en ved visse former af astma
optrædende krampe i de fine bronkiegrenes muskulatur.
Bronkialkrup, en difterisk betændelse af bronkierne,
i regelen forplantet fra difteri i struben og luftrøret
(se Krup).
Bronkial respiration, den abnorme aandedrætslyd,
som ved stetoskopi høres ved visse sygdomme i lungen,
som tegn paa at lungevævet er sæde for en fortætning
(f. eks. tuberkulose, lungebetændelse) eller lufttomt paa
grund af sammentrykning (f. eks. ved vand eller materie
i lungesækken og ved svulster), eller naar der er hulrum
i lungevævet. Udaandingslyden høres forlænget og er
saavel som indaandingslyden skarp og blæsende.
Bronkier, lungens luftrørsgrene, se Menneskets
anatomi.
Bronkit, brystkatarrh, er en betændelse af
bronkiernes slimhinde. Den akute b. træffes ofte som
saakaldt forkjølelsessygdom. Hyppigst sees b. under forløbet
af akute infektionssygdomme som f. eks. mæslinger,
kighoste og influenza. Aarsagen kan ogsaa være indaanding
af irriterende luftarter f. eks. klor. De væsentligste
symptomer er hoste og opspytning af en slimet, tildels
mere eller mindre materieholdig vædske. Ved de lettere
former er der ikke feber, medens denne findes ved de
sværere b. Her optræder tillige kortpustenhed. Under
disse forhold kan sygdommen blive alvorlig, navnlig hos
smaa børn og ældre folk. Den kroniske b. udvikler sig
lidt efter lidt; ikke sjelden optræder den hos folk, som
er udsat for vedvarende indaanding af støv, træffes derfor
hyppig hos møllere, bagere, sten- og kularbeidere. Ofte
optræder den kroniske b. som komplikation til andre
kroniske sygdomme som hjertesygdom, nyresygdom,
lungetuberkulose o. a. Ogsaa her er hovedsymptomerne hoste
og opspyt og navnlig ved samtidig lungeemfysem sterk
kortpustenhed. Ved visse former af kronisk b. kan
opspyttet blive meget rigeligt og undertiden stinkende,
saaledes ved bronkiektasi, en sygelig tilstand, hvor
bronkiegrenene er sterkt udvidet. Behandlingen er
væsentlig forebyggende, navnlig ved hærdning mod
forkølelsestilbøielighed
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
