Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1365-1366 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brophy ... - Ordbøgerne: D - devancer ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brophy [brå’fi], Truman William (1848—),
berømt amer. tandlæge, særlig kjendt for sine operationer
af medfødte gane-feil.

Brorson, Hans Adolf (1694—1764), d. biskop,
salmedigter, var en prestesøn fra Nordvestslesvig. 1737
stiftsprovst i Ribe, 1741 biskop smst. B. er en af den
danske pietismes betydeligste mænd, navnlig dens
betydeligste salmedigter. B.s salmer, som er direkte
udsprunget af hans prestegjerning, eier udtryk for alle
en kristen sjæls oplevelser. De findes samlet i «Troens
rare klenodie» (1739) og «Svanesang» (1765), udgivet
efter B.s død. Det er væsentlig sange til tidens
arie-melodier, meget melodiøse, stundom lidt kunstige
paa grund af melodiernes art. «Klenodiet» indeholder
274 mummere af B., «Svanesang» 70. En meget stor del
af de egentlige salmer er oversættelser fra tysk.
B. er banebrydende i den danske litteratur i retning
af at give tanker og følelser et fint, inderligt,
naturligt udtryk uden den slags «poetiske»
omskrivninger, som Kingo og hans samtidige var saa
tilbøielige til.

Hans Adolf Brorson.

Brosbøll, Johan Carl Christian (1816—1900),
d. forfatter, skrev under merket Carit Etlar. B.s
styrke som fortæller, hans aldrig svigtende evne til at
opfinde de eventyrligste hændelser, gjorde ham tidlig til
en meget folkekjær skribent. Efterhaanden tilegnede
han sig ogsaa mere litterær kultur: hans historiske
milieu blev noget solidere opbygget («Gøngehøvdingen»,
1853), hans sprog blev renere, og hans naturskildringer,
navnlig hvor det gjælder jydske egne, egtere og finere;
til nogen betydelig selvkritik naaede han dog aldrig.
Af hans arbeider kan forøvrigt fremhæves: «Madsalune»
(1841), «Dronningens vagtmester» (1855), skuespillet
«I Dynekilen» samt den kvikke novelle «Blichers hat».

Brosch, Moritz (1829—), t. historiker, siden 1873
bosat i Venedig. B. har bl. a. skrevet; «Pabst Julius II
und die Gründung des Kirchenstaates» (1878), «Gesch.
des Kirchenstaates» (1880—82), «Oliver Cromwell und
die puritanische Revolution» (1886) og «Neuere Gesch.
von England 1509—1874» (5 bd. 1890—97).

Broschi [brâ’ski], Carlo, se Farinelli.

Brosimum, planteslegt af morbærfamilien med et
par ved sit næringsindhold meget vigtige arter, saaledes
b. galactodendron, kaldt kotræet paa grund af en i
stammen værende melkagtig saft, som udgjør en vigtig
del af næringen for indbyggerne i Venezuela, træets
hjemstavn. B. alicastrum, «brødnødtræet», gjør lignende
nytte for beboerne i Central-Amerika og Jamaica;
frøene, der smager som hasselnødder, er ligeledes her et
meget anvendt næringsmiddel.

Broskanse, se Brohoved.

Brosme (brosmius brosme), tilhører torskefamilien;
har blot 1 lang rygfinne (alle vore øvrige arter
tilhørende samme familie har 2 eller 3 rygfinner);
langstrakt kropsform, uflekket (ældre eksemplarer) eller med
5—6 utydelig begrænsede, lyse flekker paa hver side
(yngre eksemplarer); ryg og sider lysegraa eller brunlige,
under graahvid. Ryg-, hale- og analfinne kantede med et
hvidt baand, indenfor dette et sort baand; bliver omtr.
1 meter lang. Fiskes i stort antal (med liner) paa
bankerne udenfor Romsdalen, Nordland og Finmarken;
forekommer forøvrigt langs hele Norges kyst. Tilberedes
som tørfisk: eksporteres. (Se planchen Fiske I, fig. 4.)

Brosset [bråsæ], Marie Félicité (1802—80),
fr.-rus. orientalist. Født i Paris, hvor han først studerede
østasiatiske sprog, men kastede sig senere over studiet
af armenisk og georgisk (grusinsk), i hvilke sprog han
1836 efter konkurrance blev professor ved
videnskabsakademiet i Petersburg. Udgav ialt 237 afhandlinger
om disse sprog.

Brot, sjø som bryder, topper sig og falder ned med
stor magt; især paa grundt vand. Bruges ogsaa om
grunden selv, sml. Baae. Flu.

Brouckère [brukœ’r].

1. Charles Marie Joseph Ghislain de B. (1796—1860), belg.
statsmand, tilhørte før 1830, som medlem af generalstaterne,
oppositionen og arbeidede for Belgiens uafhængighed. Efter
revolutionen 1830 blev han medlem af den konstituerende
forsamling. Leopold I udnævnte ham til indenrigsminister,
siden til krigsminister. 1832 gik han af og blev direktør
for mynten. 1835 grundede B. Belgiens nationalbank og
blev dens direktør til 1839. Som borgermester i Brüssel
(1848—56) udmerkede han sig særlig i koleraaaret 1849.

2. Henri M. J. G. de B. (1801—91), belg. stastmand,
broder af forann., medlem af den konstituerende
forsamling 1830 og af andet kammer 1833—48 og 1857—70.
Efter kabinettet Frere-Orban Rogiers fald 1852 ministerchef
og udenrigsminister i et saak. «forsoningsministerium» til
1855. Efter den tid bekjæmpede han i kamret ivrig de
indrømmelser, hans efterfølgere gjorde katolikerne, indtil
han 1870 blev blind og trak sig tilbage til privatlivet.

Brougham [brū’əm], Henry, baron B. and Vaux
(1778—1868), eng. statsmand, f. i Edinburgh,
optraadte som 18 aars gut med en fremragende
afhandling om lysets brydning, blev 1800 sagfører
og grundlagde 1802 det endnu eksisterende
tidsskrift «Edinburgh review».

Henry Brougham.

Efter en betydningsfuld advokatvirksomhed i
løbet af de følgende aar kom han i 1810 ind i
underhuset og leverede i skilsmissesagen mellem
Georg IV og dronning Caroline et glimrende
forsvar for dronningen. Fra

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>