Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Bruchsal ...
- Ordbøgerne: D
- dice ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
 |
| Brud: Middelaldersk brudekrone fra Sogn. |
Brudekrone nævnes hos sydligere folk 400 aar e. Kr.
Den sattes paa brudens udslaaede haar som tegn paa hendes
jomfruelighed. Udslaaet haar synes dog ogsaa hos de
germanske folk at have været kjendemerke paa møen. Den
brud, der med urette bar krone og udslaaet haar, idømtes
strenge bøder (d. lovbud 1600—35).
Brudelad, flad sølvbesat hovedprydelse for
brude (Telemarken).
Brudelin, brudeslør, af tyndt lintøi, der bares af
bruden som tegn paa, at hun var uberørt mø og havde sedvanens
ret til af brudgommen at modtage linfé (se Brudegaver).
Brudenat: Efter gammelnordisk retsbegreb var
egteskabet ikke gyldigt, før brudesengen i vidners overvær
var besteget. Skikken forsvandt med tiltagende
skrivekyndighed, idet skrevne attester blev foretrukket for
mundtlig vidneførsel.
Brudepige: Efter det 16 aarh.s sprogbrug: brudens tjenestepige.
«Foregangspigen» havde at lede bruden til og fra kirke, samt
at sørge for opvartningen. Nutidens brudepige er en forvansket
levning af disse skikke.
Brudering, d. e. trolovelsesring,
er af ældgammel sydlandsk oprindelse. Den katolske
kirke lagde en særlig vegt paa overrækkelsen af brudens
trolovelsesring Skikken med to ringe kom til Norden
i slutningen af det 17 aarh.
|
| Brudesmykke. |
Brudesmykke, d. e. sølvkjeder med førgyldte skuemynter,
søljer, spænder etc., fæstedes i det 16 aarh. paa en art smække
(dolslag), der dækkede brudens bryst og skuldre.
Brud (miner.). Naar mineraler slaaes istykker, er
ofte brudfladens udseende (bruddet) eiendommeligt for
vedkommende mineral. Dels fremkommer ved b. plane
spalteflader (f. eks. kalkspat) eller ogsaa ujevne flader.
Det krumfladede b. betegnes som musligt. Hos seige og
smidige mineraler haves et takkigt b. Forøvrigt kan b.
være kornigt, bladigt, traadigt el. splintrigt m. v.
Brud (med.), se Benbrud.
Brudefoss, vandfald (23.2 m.) i Rauma, Grytten
herred, Romsdals amt.
Brudes livbaad, opfundet 1903 af den norske skibsfører
Ole Brude, er egformet med største dimensioner i fod :
18X8X8. Den bygges af galvaniserede staalplader, er helt
overdækket, har dobbelt bund, mast og seil. Paa toppen agter er
anbragt et styre- eller udkigstaarn og rundt toppen et rækverk.
Adgangen til baadens indre, hvorfra kan styres og manøvreres,
sker gjennem to luger, der kan tillukkes vandtæt.
|
| Brudes livbaad: Gjennemsnit. |
|
Brudes livbaad paa vei til
Shetland aug. 1904. |
Rundt baaden over vandgangen gaar en solid fenderlist af ek.
Brudt akkord, se Arpeggio.
Brudulje (d. brodulje) beror paa det fr. bredouiller,
stamme, tale hurtig og uforstaaelig, hvoraf har udviklet
sig betydningen forvirring, opstyr.
Brueghel [bråi’gel], flamsk malerfamilie.
1. Peter B. d. ældre, kaldt «Bonde-B.> (ca. 1525—69), elev
af sin svigerfader Peeler Cock van Aelst, den betydeligste
af det 16 aarh.s nederlandske genremalere. Er helt national
paa en tid, da hans landsmænd var paavirket fra Italien.
Fra hans ældste tid kjendes kun tegninger til kobberstik,
dels satiriske, dels fantastiske i Bosches stil, dels
landskabsstudier fra ture i Alperne og Antwerpens
omegn. Første daterede billede fra 1559.
[1]
[1]
diehard ⓔ djerv veteran.
Diele ⓣ f, bord(planke), fjæl; laavegulv; forstue, dielen (bord)-klæde; lægge gulv.
Diemen ⓣ m, (hø)stak.
dienen ⓣ tjene. Diener m, tjener; buk, kompliment, dienern bukke, dienlich tjenlig. Dienst m, tjeneste.
Dienstag ⓣ m, tirsdag.
Dienstbarkeit ⓣ f, tjenesteskyldighed, -forhold.
Dienstbuch ⓣ n, skudsmaalsbog. Dienstgeber, -herr m, husbond. dienstgefällig tjenstvillig. Dienstmann m, bybud; vasal.
diérèse ⓕ f, adskillelse; trema.
diet ⓔ, diète ⓕ f, levemaade; rigsdag ; ⓔ ogs. holde med kosten; spise.
dietary ⓔ diæt(-); madportion.
dieser ⓣ denne.
Dietrich ⓣ m, dirk.
dieu ⓕ m, gud.
dieweil ⓣ al den stund.
diffamation ⓕ f, bagtalelse, diffamer smæde, sværte.
differ ⓔ, differer ⓕ afvige, ikke være enig; ⓕ ogs. opsætte, vente med.
difference ⓔ, différence ⓕ f, forskjel, differance; ⓔ spec. strid(spunkt) = différend ⓕ m; gjøre forskjellig, merke ud.
différencier ⓕ, differentiate ⓔ skjelne mellem. se d. ® adskille sig (fra).
different ⓔ, différent ⓕ forskjellig.
differentialregning — ⓣ Differentialrechnung f — ⓔ differential calculus — ⓕ calcul (m) différentiel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0754.html
