Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1389-1390 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruspulver ... - Ordbøgerne: D - dirre ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i ribbensbruskene og i strubehovedets bruske. Med
alderen forkalkes den ofte.

b. Den elastiske brusk
(netbrusken) er ugjennemsigtigere end den hyaline brusk
og har en hvidgul farve. Den udmerker sig ved, at der
i dens intercellularsubstans er indleiret elastiske fibrer
i vekslende mængde. Findes hos mennesket i det ydre
øre samt i visse dele af strubehovedet,

c. Fibrebrusken udmerker sig ved, at der i dens
intercellularsubstans er indleiret talrige bindevævsfibrer, medens
cellerne ligger mere spredt. Forekommer mellem
hvirvelsøilens knogler samt i enkelte ledbaand. —

Brusken ernæres fra en aarerig bindevævshinde, som
omgiver den, den saakaldte bruskhinde (perichondriet).

Bruspulver, dobbelt kulsurt natron og vinsyre (el.
citronsyre), begge i pulverform og afveiede hver for sig
i det forhold, hvori de omsætter sig kemisk med
hinanden. Det anvendes saaledes, at det dobbelt kulsure
natron først opløses i vand, hvorpaa syren tilsættes,
eller pulverne kan opløses i vand i en mugge, «seltersmugge»,
der ved en tvervæg er delt i 2 afdelinger, der
hver har en liden aabning i kandens fælles tud. Herved
dannes vinsurt natron og kulsyre, hvilken sidste, idet
den bortgaar gasformig, giver anledning til en sterk
opbrusning, under hvilken blandingen drikkes.

Brussa (tyrk. Bursa), Lilleasien, i n.ø.

1. Vilajet, 65800 km.² 1626800 indb., 25 pr. km.²

2. Vilajetets hovedstad, 20 km. fra Marmarasjøen, ved foden af
det bithyniske 2530 m. høie Olymp (Kasjisj dag),
76300 indb., foruden tyrker ogsaa mange grækere, armeniere
og jøder. Vigtig silkeindustri, frugt- og vinavl.
I nærheden svovl- og jernkilder. Med havnen Mudania ved
Marmarasjøen forbinder jernbane. —

B. er oldtidens
Prusa, hovedstaden i Bithynien. 1326—65 var det de
osmanniske tyrkers residensstad. 1855 blev det næsten
ødelagt af jordskjælv.

Brutal (fr., lat. brutus), dyrisk, raa, hensynsløs.
Brutalitet, raahed, hensynsløshed (i tale el. handling).

Bruttierne er navnet paa den folkestamme, der i
oldtiden beboede sydvestspidsen af Italien («taaen»),
den sydlige del af det nuværende Kalabrien. Landet
kaldtes af romerne Bruttius (senere Bruttium); jorden
var i oldtiden vel dyrket (korn, vin, oliven; kvægavl).
B., der boede inde i landet, sagdes at stamme fra
lukanerne, fra hvem de havde løsrevet sig; kystlandet var
besat med talrige græske kolonier (Rhegion, Kroton,
Lokroi). B. sluttede sig til kong Pyrrhos (s. d.) mod
romerne, men blev undertvunget af disse 272 f. Kr.;
senere gjorde de oprør mod romerne og hjalp Hannibal,
men blev atter slaaet ned; det sidste endelige knæk fik
de i slavekrigen (73—71 f. Kr.).

Brutto (ital., raa, uren). B.-beløb, beløb, som
indbefatter omkostninger, f. eks. provision, kurtage, fragt o. l.
B.-formue (aktiva), den hele formue, før passiverne er
fratrukket. B.-gevinst, fortjeneste uden fradrag af tab
eller omkostninger. B.-pris, pris uden fradrag af rabat
eller omkostninger. B.-indtægt, indtægt, før
erhvervsomkostninger er fratrukket. B.-vegt, vegten af varen og
indpakningen tilsammen. B.-tonnage, rumindhold af
samtlige benyttede rum i et skib.

Brutus.

1. Decimus Junius B. (omtr. 84—43 f. Kr.),
tjente i Gallien med stor dygtighed som officer
under Cæsar, der gjorde ham til statholder over Gallien.
Alligevel deltog han i sammensvergelsen mod Cæsar,
maatte kjæmpe mod Antonius, der senere fik støtte af
Lepidus; forladt af sine legioner blev han fanget og
dræbt paa Antonius’ befaling. —

2. Lucius Junius B., ifølge overleveringen Roms befrier
fra kongedømmet; da Tarquinius Superbus dræbte enhver, han
ansaa for farlig, anstillede L. B. sig fjollet for at redde livet
(brutus, idiotisk); senere fordrev han 510 Tarquinius og
hans slegt og blev selv konsul; da hans sønner forsøgte at
føre kongefamilien tilbage, blev de dødsdømt og henrettet
i B.s paasyn. 509 faldt han i kamp mod Tarquiniernes hær. —

3. Marcus Junius B. (85—42 f. Kr.)
(af plebeiisk slegt, ikke beslegtet med L. B.), nevø af
Cato den yngre; sluttede sig til Pompeius, men fik efter
dennes nederlag fuld tilgivelse af Cæsar, der gjorde
ham til prætor og lovede ham Makedonien til provins.
Dog deltog han i mordet paa Cæsar i det haab at faa
gjenoprettet republiken. Han gik saa til Makedonien,
hvor Cassius (s. d.) stødte til ham. I forening
kjæmpede de ved Filippi (s. d.) mod Octavian og Antonius;
efter det afgjørende nederlag der dræbte B. sig selv. —

B. forfattede flere filosofiske skrifter, der er
gaaet tabt; derimod er en del af hans brevveksling
med Cicero bevaret.

Marcus Junius Brutus. (Buste i Museo Capitolino i Rom.)

Bruun, Carl Alfred (1846—99), d. forf. og journalist, skrev
1873 romanen «Fra et hjørne af kirkegaarden»; har oversat
Dorés og Davilliers «Spanien» og udgivet «Pompeji» (1881)
og det stort anlagte og grundige «Kjøbenhavn» (I—III, 1887—1900).

Bruun, Christian Walter (1831—1900), d.
biblioteksmand og forfatter, overbibliotekar ved det kgl.
bibliotek. Hans biblioteksvirksomhed affødte flere
bibliografiske arbeider: beskrivelsen af danske palæotyper
indtil 1550, i «Aarsberetninger fra det store kgl.
bibliotek» (1865 ff.), og han ledede udgivelsen af «Biblioteca
Danica» (begyndt 1877), fortegnelse over danske bøger
indtil 1830, alt med nøiagtiglied og store kundskaber.
B. syslede med dansk historie og har skrevet en række
afhandlinger om danske sjøhelte (f. eks. Adelaer) og om
episoder fra enevældet («Rostgaard», «Enevældets
indførelse»). Han har udgivet Holbergs «Epistler» med
anmerkninger (1865—72).

Bruun, Christoffer Arndt (1839—), n. prest,
blev cand. teol. 1862, opholdt sig derefter i udlandet og
deltog i 1864 som frivillig i den dansk-tyske krig. Efter
sin hjemkomst oprettede han 1867 en folkehøiskole paa
Vonheim i Gausdal, som han bestyrede indtil 1893, da
han gik over i kirkens tjeneste, idet han s. a. udnævntes
til resid. kap. ved Johanneskirken i Kra. I 1898 blev
han sogneprest ved samme kirke. B., der tidlig blev

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>