Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1395-1396 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bryant ... - Ordbøgerne: D - disconcert ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brydning betegner i nordisk sproghistorie det fænomen,
at kort e forandres til ja, som i oldn. bjarg, bjerg, ved
siden af berg, eller oldsv. jak, jeg, ved siden af oldn. ek.

Brydning (refraktion), den retningsforandring,
som en bølgestraale (se Bølgebevægelse) erholder ved
skillefladen mellem to medier, naar bølgen gaar fra det
ene medium ind i det andet.

Brydning (refraktion).

Lettest iagttages brydningen ved lysstraaler.
Hvis SC er en lysstraale i luft, som træffer
vandspeilet AB, vil en del af lyset reflekteres og
en anden del gaa ind i vandet langs CD.
En perpendikulær paa skillefladen kaldes indfaldsloddet,
vinkelen mellem dette og den indfaldende straale
indfaldsvinkel (i) og vinkelen mellem den brudte straale
og indfaldsloddet b.s-vinkel (b). Er det brydende
medium isotropt, d. v. s. i optisk henseende ens i alle
retninger, saa gjælder følgende af hollænderen W. Snell
i 1621 opdagede love: Den brudte og den indfaldende
straale ligger i hvert sit medium paa hver sin side af
indfaldsloddet og i indfaldsplanet (d. e. et plan gjennem
den indfaldende straale lodret paa skillefladen). Og:
Forholdet mellem sinus til indfaldsvinkel og sinus til
b.s-vinkel er konstant for de samme to medier. Dette
forhold kaldes b.s-forhold el. b.s-indeks og er lig
forholdet mellem bølgens forplantningshastigheder i første
og andet medium. B.s-forholdet for lys mellem det tomme
rum og et medium kaldes dettes absolute b.s-forhold.
Det er for luft ved normal-tryk og -temperatur 1.00029,
for vand 1.333, kronglas 1.515 til 1.615, flintglas 1.609
til 1.752, diamant 2.487. Disse tal gjælder det gule
natriumlys (se Dispersion). Medens de egentlig
gjennemsigtige stoffes absolute b.s-forhold altid er større end 1,
kan det ved metaller være mindre end 1, f. eks. ved
sølv 0.18. —

Se forøvrigt under Linse, Prisme, Øie,
Totalrefleksion, Regnbue, Fata morgana,
Bisol, Hildring, Stjerners funklen,
Dobbeltbrydning.

Bryennios, Filotheos (1833—), græ. teolog, virkede
1867—74 som leder af den store græske skole i
Konstantinopel. 1875 deltog han i den gammel-katolske
unionskonferance i Bonn. Samme aar blev han metropolit i
Serræ i Makedonien og 1877 i Nikomedia. B. er kjendt
som udgiver af Clemens’ breve og fandt og udgav det
oldkirkelige skrift «De tolv apostlers lære:» (oversat paa
dansk af C. Varming, 1884).

Brygde (brugde) (selache maxima), den største af alle
haier og tillige af alle nulevende fiske, bliver ca. 15
(over 20 ?) m. lang. Sammenlignet med de øvrige haiarter har
b. særdeles store gjellespalter, som strækker sig tvers
over hele kropssiden; tænderne meget smaa; farven
oventil mørk staalgraa, under hvid. Udbredningsomraade:
nordl. Atlanterhav (Golfstrømmen). Ligesom flere hvaler
lever b. af «aate» (fritdrivende smaa krebsdyr etc.). —

B. var fra midten af det 18 aarh. indtil 1820—30
gjenstand for regelmæssig fangst ved Norges vestl. og nordl,
kyster, specielt udenfor Stad og Helgeland; fangedes for
leverens skyld; store eksemplarer gav over 20 tønder
lever. B. harpuneredes fra 10—12 m. lange, aabne
baade; fangsten begyndte ved midtsommer og varede til
ud i september. Fra midten af forr. aarh. har b. kun
sjelden været paatruffet.

Brygde.

Brügge (fr. Bruges), by i Belgien, hovedstad i prov.
Vest-Flandern, 13 km. fra Nordsjøen, 53690 indb. (1905).
B., som nævnes alt i 7 aarh., var i 12—16 aarh. den vigtigste
sjøhandelsby i Nord-Europa, midtpunktet for den engelske
og skandinaviske handel og ligeledes vigtig for de
hanseatiske og italienske kjøbmænd; paa høidepunktet af sin
magt havde den 200 000 indb. Nu er den en stille liden
by med trange gader og stillestaaende kanaler, med smaa
gammeldagse huse, som vender gavlen ud mod gaden,
og hist og her vakre bygninger fra storhedstiden: et
gotisk raadhus, en storartet halle med høit taarn (se billede
under Beffroi), justitspalads, vakre kirker etc. B. er sæde
for en biskop og er den belg. klerikalismes hovedfæstning.
Her er ogsaa forskjellige museer, akademier og domstole
etc. Nu er byen igjen i opkomst. Dens tilbagegang
skyldtes dels dens havns og kanalers stadige tilsanding,
dels Antwerpens opblomstring, opdagelsen af sjøveien til
Indien og af Amerika etc. Nu er der med vældige
omkostninger bygget en ny havn ude ved Nordsjøen, og
herfra fører en kanal, tilgjængelig for de største skibe,
til byen; ude ved Nordsjøen er der opkommet en ny
by, Zee-Brügge. B. kan blive en farlig konkurrent for
Antwerpen, da rimeligvis udførselen af hele Vest-Belgiens
varer vil gaa over den. Industrien er ogsaa i
opblomstring. Der findes skibsbyggerier og maskinfabriker,
jern- og kobberstøberier, bryggerier og brænderier etc.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Antwerpen.

Bryggen, dampskibsanløbssted og gammelt handelssted
i den ytre del af Nordfjord paa fjordens nordside.
Fra B. fører kjørevei over til Aaeim (s. d.) ved
Vannelvsfjorden.

Bryggeri, se Eddike, Gjæring, Gjæringsindustri, Øl.

Bryggesten kaldes kampesten, som i gamle dage
anvendtes for at bringe vand i kog. Hvor man ikke havde
kar af metal eller sten, men maatte bruge trækar, blev
b. ophedet og derpaa sluppet ned i vandet, til det kogte.
B. anvendtes særlig paa Østlandet, hvor de bortkastede
søndersprængte dele af udbrugte stene ofte findes i jorden.

Brühl, Heinrich v. (1700—63), rigsgreve, sachsisk
premierminister, blev page hos August II af Sachsen og

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>