Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brüsselertepper ... - Ordbøgerne: D - dismount ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brüsselertepper væves som fløiel, men med
uopskaarne poltraadløkker af uld. Grundvævningen er af
hampegarn. Ved egte b. anvendes sæt af poltraade
(3—8), med ligesaa mange traade, som mønstret har
farver. Hver enkelt farvet traad kan da danne løkke
efter mønsteret, som derved bliver rent. Ved uegte b.
erstattes hvert sæt poltraade af en ved paatrykning
stykkevis forskjelligfarvet traad, mønstret derfor forvisket.
Bryst, brystben etc., se Menneskets anatomi.
Brystbyld, se Bryster.
Bryster (mammæ), melkekjertlerne, de to
halvkugleformede organer, som findes paa brystets overflade
mellem tredje og syvende ribben. Paa det mest ophøiede
sted findes brystvorten (papilla), omgivet af en mørk
ring (areola), som under svangerskabet bliver mørkere,
og i hvilken der sees smaa vorteagtige knuder. Selve
melkekjertlen, som er dækket af et fedtlag, tiltager
under slutningen af svangerskabet betydelig i størrelse.
Den bestaar af flere lapper, fra hvilke melkegangene
fører til brystvorten. —
B. er ofte sædet for sygdom.
Hos nyfødte svulmer kjertlen ofte op; huden bliver rød,
og der kan udtrykkes en melkeagtig vædske (heksemelk).
Under puberteten kan b. saavel hos gutter som piger
blive sædet for smertefuld hævelse; senere optræder
stundom hos kvinden lignende opsvulmning og ømfindtlighed
under menstruationen paa grund af blodoverfyldning.
Den hyppigste lidelse er betændelse i b. under
diegivningen (brystbyld, mastitis puerperalis). Den optræder
i regelen i tredje eller fjerde uge efter fødselen ved
infektion gjennem sprækker i vorten. Betændelsen breder
sig raskt indover i kjertelen, som svulmer op, bliver øm,
dækket af rød hud. Undertiden kan sygdommen
helbredes ved omslag og melkning af brystet; ofte er
operation nødvendig. Det kvindelige bryst er et af de
organer, i hvilke der hyppig udvikler sig svulster. En del
af disse er godartede, men ofte dreier det sig om kræft.
Denne ytrer sig oftest som en begrænset haard knude i
brystet, der i regelen ikke er øm eller smertefuld, saa
at man kan gaa med den længe uden at lægge merke
til den, medens der i andre tilfælde er nogen smerte og
ømhed. Undertiden er der ingen begrænset knude, men
brystet i sin helhed tiltager i størrelse og haardhed
(sarkom). Overladt til sig selv breder lidelsen sig og
ender i store aabne saar eller angriber lymfekjertlerne
i akselhulen. Operation er derfor altid nødvendig og
giver gode resultater, hvis den ikke opsættes for længe.
Brysthinde, se Lungehinde.
Brysthøide, eg. 1.3 m. over høieste rod. Det gjængse
sted for maaling af tykkelsen paa staaende trær, da den
af «rodudsvællingen» foraarsagede uregelmæssighed i
Stammeformen som regel her er ophørt.
Brystkatarrh, se Bronkit.
Brystkrampe, se Angina (pectoris).
Brystkræft, se Bryster.
Brystning, et lavere vern om en terrasse, balkon,
trappe o. l. Kan være hel eller gjennembrudt eller
prydet med balustrer og ornamenter. Betegner særlig
den del af væggen, der ligger mellem gulvet og vinduets
underkant.
Brystskjold, rygsiden af insekters første brystring
(se Biller og Insekter).
Brystsving, borsving for metalarbeidere, se Bor.
Brystsyge, se Lungetuberkulose.
Brysttap, en tapforbindelse, hvor befæstigelsens fasthed
og støhed er sikret ved et fra tappen fremspringende
led (bryst), der griber ind i en tilsvarende fordybning.
Brystte, species pectorales, indeholder væsentlig lakris-
og altæarod; bruges endnu tildels som husraad mod hoste.
Brystvattersot (hydrothorax), ansamling af blodvand,
serøs vædske i lungesækken, symptom ved den
almindelige paa grund af hjerte- og nyresygdomme optrædende
vattersot. I modsætning til lungehindebetændelsen, som
i regelen optræder ensidig, er b. hyppigst dobbeltsidig.
Brystvernet ved en befæstning skal give forsvareren
anledning til bedst mulig at udnytte sine skydevaaben,
samtidig med at det tjener til direkte dækning for den
aktive del af besætningen. B.s tykkelse bestemmes ved
den beskydning, hvorfor det kan blive udsat, og det
materiale, hvoraf det udføres: jord, sten, beton, fast
fjeld o. s. v.; medens b. ved en skyttergrav af jord
ligeoverfor en infanteriild kan indskrænkes til 1.5 à 2 m.,
kan det ved permanente sjøfæstninger gaa op til 30—40
m. B.s øverste, paa det nærmeste horisontale flade
kaldes kronen; denne gaar fortil over i ydre og
bagtil i indre brystvernsskraaning. Kronens
høieste, indre rand benævnes ildlinjen.
Brystvorte, se Bryster.
Brütt, Adolf (1855—), t. billedhugger. Elev af Begas.
Hans statuer af Otto den dovne og Fredrik Vilhelm II
i Berlins Siegesallé udmerker sig med fordel fremfor
dennes øvrige kongestatuer. Har ogsaa modelleret gode
nøgne figurer («Sverddansersken»).
Brüx, by i Böhmen, ved Biela, mellem Mittelgebirge
og Erzgebirge, s.v. f. Teplitz, 238 m. o. h., 21400 indb.
hvoraf 1/5 tsjekkere. Midtpunkt for det n.v. böhmiske
brunkulbækken. Fabrikation af og handel med sukker,
spiritus o. a. I s. landsbyerne Püllna og Saidschitz med
bittervandkilder. 1895 en jordindstyrtning, hvorved en
mængde huse pludselig sank ned i jorden.
Brzezany [bržætšáni], by i Østerrige, Galizien, ved
Ztota Lipa, bielv til Dnjestr, 82 km. s.ø. f. Lemberg,
11400 indb., for det meste polakker.
Brzeziny [bržezíny], byer i Polen.
1. Guv. Kalisz, s. f. Kalisz, nær grænsen af Posen.
2. Guv. Petrokov, ø. f. Lodz, 7700 indb. Uld- og læderfabrikation.
Bræ, bræelve. Ved en b. forstaaes en ismasse,
som paa heldende underlag under tyngdens paavirkning
langsomt bevæger sig nedover som en seig vædske som
beg eller lak. Den nedbør, som falder ovenfor snelinjen
(s, d.) (for det meste i form af sne), vil ikke smelte
bort i sommerens løb. Her vil derfor ophobes sne. Den
del af b., hvor dette sker, kaldes b.s firnomraade
eller næringsomraade (fr. nevé). Paa grund af
trykket vil firnomraadets sne i dybet gaa over til is,
idet man som mellemtilstand har grovkornet sne (t. Firn).
Denne is vil, fordi den er plastisk, bevæge sig nedover
mod lavere egne, hvor den efterhaanden smelter. Den del
af b., hvor smeltningen foregaar, afsmeltningsomraadet,
har sedvanlig form af en tunge og kaldes
is-b. Man har 3 b.-typer:
1. Indlandsistypen,
hvor man har et større sedvanlig konveks firnomraade,
hvorfra der gaar ud flere b.-tunger. Mest udviklet findes
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
