Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1477-1478 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burnell ... - Ordbøgerne: D - dulia ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vægtepper hører til den nyere dekoratiønskunsts
smukkeste frembringelser.

Burne-Jones : Flamma Vestalis.

Burnell [bə’nəl], Arthur Coke (1840—82), eng.
orientalist, var en tid dommer i Indien, reiste 1868—69 i
Arabien, Ægypten og Nubien og 1876 paa Java. Har
udgivet «Elements of South Indian palæography» (1874)
og flere afsnit af Sáma-Veda.

Burnes [bənz], Sir Alexander (1805—41), eng.
opdagelsesreisende. Han blev ansat i det ostindiske
kompanis tjeneste og sendtes i 1830 i en politisk mission
til radsjaen af Lahore, hvorunder han udforskede
Indusdalen. Senere foretog han en reise til Buchara
og landet vestover til det Kaspiske hav. I 1836 reiste
han til Kabul i et politisk øiemed og blev senere
udnævnt til brit. gesandt der. Her blev han myrdet.

Burnet [bə’nət], Gilbert (1643—1715), eng. teolog og
historiker, biskop af Salisbury, 1669 prof. i teologi
ved universitetet i Glasgow og 1675 prest i London.
Under Jakob II forlod B.
England og sluttede sig til Vilhelm af Oranien, hvem
han 1688 fulgte til England. 1689 blev han biskop af
Salisbury. Han besad i høi grad kongens tillid, og denne
betroede ham 1698 tronarvingens opdragelse. B. var en
energisk modstander af papismen. Skrev bl. a. «History
of the reformation of the church of England» (London
1679—1714, senere atter udg.) og det posthume «History
of his own time» (London 1723—34, senere atter udg.).

Burnett [bə’nət], Frances Eliza (1849—), eng.
forfatterinde. Udvandrede 1865 til Amerika og fremtraadte
i 1877 med romanen «That lass o’lowrie’s», der ligesom
hendes næste bog «Haworth’s» skildrer arbeiderliv i
England. Af hendes bøger er «Louisiana» og den mest
berømte af dem, «Little Lord Fauntleroy», overs, til norsk.
F. B. er bosat i Washington og er gift med lægen Hodgson.

Burney [bəni], Charles (1726—1814), eng.
musikhistoriker og komponist, senest organist i London,
æresdoktor fra Oxford, særlig bekjendt ved sin almindelige
musikhistorie, specialverker om fransk, italiensk og
germansk musik, biografier over Händel og Metastasio,
en samling af sangene fra paaskeugen i det Sixtinske
kapel. Forresten kammermusik, kantater, teatermusik.

Burney [bəni], Frances (Fanny) (1752—1840), eng.
romanforfatterinde, datter af musikhistorikeren G. B. og
gift med den franske emigrant d’Arblay. Hendes romaner,
«Evelina, or the history of a young ladys entrance
into the world» (1778) o. fl., samt hendes efterladte
dagbøger (7 bd.) skildrer med forstaaelse og kritik den tids
høiere selskab. (Jfr. Macaulay’s «Essays».)

Burnham [bə’nəm], Sherburne Wesley (1838~),
amer, astronom, uddannede sig ved selvstudium, ansat
ved Lickobservatoriet 1889—92, blev derefter professor
i praktisk astronomi ved universitetet i Chicago og 1897
astronom ved Yerkesobservatoriet. For sine udmerkede
iagttagelser og beregninger over dobbeltstjerner fik B.
1894 det eng. astronomiske selskabs guldmedalje.

Burnley [bənli], by i England, Lancashire, 30 km.
n. f, Manchester, 97044 indb. (1900). Stor fabrikby,
særlig bomuldsindustri, jernstøberier og maskinfabriker.
I omegnen kulgruber og stenbrud.

Burnouf [byrnúf], Émile Louis (1821—), fr. filolog,
var professor i Nancy, senere direktør for École française
i Athen. Skrev bl. a. «Méthode pour étudier la langue
sanscrite» (1859 og senere), «Histoire de la littérature
grecque» (1869), «La science des religions» (4 opl. 1885).

Burnouf [byrnúf], Eugène (1801—52), fremragende
fr. orientalist, fra 1832 professor i sanskrit ved Collège
de France, udgav i 1826 sammen med nordmanden Chr.
Lassen «Essai sur le Pali» (de sydlige buddhisters hellige
sprog). Foruden med indologiske studier beskjæftigede
B. sig med den gammelpersiske litteratur; han besørgede
saaledes, efter et haandskrift i Paris, en udgave af
Vendidad, og leverede en filologisk kommentar til Yasna
(se herom art. Avesta).

Burns [bənz], John (1858—), eng. politiker,
arbeiderleder. Vokste op under fattige forhold, kom
10 aar gammel ud i livet og blev mekanisk arbeider.
Ved selvstudium erhvervede han sig mange kundskaber,
blev socialist og sluttede sig 1883 til det
«Socialdemokratiske forbund», hvor han snart fik en
ledende stilling i kraft af sin organisationsevne,
slagfærdige veltalenhed og paagaaende politik; han
spillede saaledes en stor rolle under den store
dokarbeiderstreik i 1889, som dannede indledningen
til de ikke faglærte arbeideres fagforenings-bevægelse.

John Burns.

Ogsaa denne lededes af ham. Samtidig
kastede B. sig ind i kommunalpolitiken og blev medlem
for Battersea af Londons byraad fra dettes oprettelse
1889. End større indflydelse fik han, efterat han 1892
var blevet parlamentsmedlem. Som arbeidernes,
efterhaanden mere maadeholdne repræsentant blev han 1906
medlem af den Campbell-Bannermanske regjering.

Burns [bənz], Robert (1759—96), skotsk digter, f.
i Ayrshire, søn af en fattig bonde, vokste op under
haardt arbeide med jorden og strid for udkommet. Af
det, han læste, satte han særlig pris paa gamle skotske

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>