Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burritt ... - Ordbøgerne: D - dünkelhaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Rio Secas munding i Middelhavet, 15000 indb. Avl
og udførsel af appelsiner.
Burritt [bɐ’rit], Elihu (1810—79), amer. fredsagitator,
var først smed, men dyrkede ved siden heraf frie studier.
Fra 1839 begyndte han gjennem et lidet maanedsskrift
at virke for fredssagen og filantropiske bestræbelser;
1846 reiste han i disse øiemed til Europa, deltog 1848—50
i flere fredskongresser og udsendte 1850 sine
veltalende «Oljeblade», der fandt stor udbredelse. Desuden
begyndte han en vidtstrakt propaganda som
foredragsholder. Senere udgav han en række bøger og
afhandlinger, indeholdende etiske betragtninger, og en
fængslende selvbiografi (1874). Alle hans skrifter aander en
dyb religiøsitet og brændende menneskekjærlighed.
Burroughs [bɐ’rōz], John (1837—), amer. forfatter,
lever som gaardbruger i staten New York og har foruden
en studie over Walt Whitman udgivet en række populære
skildringer fra plante- og dyrelivet: «Birds and poets»
(1877), «Signs and seasons» (1886) o. fl. I «Fresh fields»
(1884) har han skildret sine reiser i Europa.
Bursa, middelalderligt lat. ord, pengepung, «børs»,
kaldtes i middelalderen en fælles kasse, især til
underhold af studerende eller haandverkere; senere blev det
navnet paa stiftelser til fattige studerendes underhold;
disse kaldtes bursarii (deraf t. Bursch).
Bursa, slimsæk, i regelen under en muskelsene i
nærheden af et led (se Menneskets anatomi). De
forskjellige b. er hyppig sæde for betændelse (bursitis,
myxitis), navnlig bliver den b., som ligger mellem huden
og knæskjællet, ofte betændt hos folk, som ligger meget
paa knæ (tjenestepiger o. l.).
Bursa, by, se Brussa.
Burschenschaft, navnet paa de studenterforeninger,
der stiftedes rundt om ved de t. universiteter under
indflydelsen af den nationale begeistring, som
befrielseskrigen mod Napoleon havde skabt. Den første af disse
foreninger stiftedes 12 juni 1815 i Jena og havde til
formaal at samle alle tyske studenter til fælles stræben
for Tysklands enhed og frihed; til valgsprog valgte man
«ære, frihed og fædreland», til fanemerke de gamle
rigsfarver sort-rødt-gyldent. Man skulde lægge vegt paa
legemsøvelser og en «kristelig-tysk» udvikling af sin
aand. Ved næsten alle tyske universiteter dannedes der
nu b., og ved reformationsfesten paa Wartburg 18 okt.
1817 blev man enig om at danne en alm. forening,
der skulde omfatte alle tyske studenter. Men da nogle
studenter ved Wartburgfesten aaret efter morede sig med
at brænde et officerssnørliv, en haarpisk og en
korporalstok (symboler paa den gamle tid), blev regjeringerne
urolige, og da en ung overspændt student, Ludwig Sand,
1819 myrdede «Ruslands spion» Kotzebue, greb
reaktionen leiligheden til at opløse b., og der begyndte en
smaalig forfølgelse af den frisindede ungdom. Der
dannede sig nu hemmelige foreninger (saaledes et
«Jünglingsbund») med udpræget politisk tendens. Efter 1830
begyndte adskillige af dem at tage aktiv del i den politiske
agitation, hvad der hidførte nye tvangsforholdsregler,
fængsling o. s. v. (Fritz Reuter, «Ut mine Festungstid»).
Mange af foreningernes førere tog virksom del i
bevægelserne 1848. Siden har b. tabt sin politiske betydning.
Burserceæ, se Balsamtrærne.
Burske (Nordre Bergenhus), se Borddisk.
Burslem [bəzləm], by i England, Staffordshire, omkr.
40 km. s. f. Manchester, 38766 indb. (1901). B. ligger i
«the Potteries» og kaldes selv «the mother of the Potteries».
Her blev pottemagerindustrien begyndt i 1644. Store
fabriker af porcellæn, stentøi og glas. I nærheden er
der kulgruber. I B. blev Wedgwood (s. d.) født 1735.
Bursprog, borgersprog, middelalderlig d.-t. betegnelse
for en vedtægt, der offentlig kundgjøres, dernæst for det
møde, paa hvilket kundgjørelsen finder sted, endelig for
det sted, f. eks. en altan, hvorfra kundgjørelsen sker.
Burstaborg (Bustaborg), oldn. navn paa Stettin.
Burton [bətn], John Hill (1809—81), skotsk
historiker og jurist, har bl. a. skrevet «Manual of the law
of Scotland», «The law of the bankruptcy»; som
historiker blev han bekjendt ved «Life and correspondence of
David Hume» og ved sin Skotlands historie, først
«History of Scotland from the revolution to the extinction
of the last Jacobite insurrection» og derefter «History of
Scotland from Agricola s invasion to the revolution of 1688».
Burton [bətn], Sir Richard Francis (1821—90),
eng. opdagelsesreisende, har gjort sig fortjent ved sine
beskrivelser af de vidtstrakte reiser, han foretog i Indien,
Arabien, Øst- og Vest-Afrika, Amerika (navnlig Brasilien),
Syrien, Island og Midian. Mest kjendt er hans arabiske
reise i 1853, da det lykkedes ham, forklædt som afghanisk
sheik, at slippe ind i selve Mekka. B. stod fra 1842
som militær i det britisk-ostindiske kompanis tjeneste;
under Krimkrigen var han stabsofficer paa tyrkisk side.
Senere blev han eng. konsul paa Fernando Poo (1861),
i Santos (1864), i Damaskus (1869) og sluttelig i Triest
(1872), hvor han døde. Særlig bekjendt er hans overs,
af «1001 nat» i en monumental udg. i 16 bd. (1885—88).
Kastreret udg. i 12 bd. (1894—97). Skrev et ufuldendt
arbeide om vaaben og fegtekunst.
Burton-on-Trent [bətn-ån-trent], by i England,
Staffordshire, ved elven Trent, 18 km. s.v. f. Derby,
50386 indb. B. er paa grund af sit udmerkede vand
blevet hovedsædet for Englands ølbrygning (det eng. «ale»).
Der er ca. 30 bryggerier med 7000 arbeidere, det største
er Bass og Allsopp’s. Desuden har byen ogsaa flere
andre fabriker, især maskinfabriker.
Burtscheid, før selvstændig by, nu forenet med
Aachen (s. d.), Tyskland. Her findes berømte mineralkilder,
hvoraf én er bl. de varmeste i hele Europa (74°).
Buru.
1. Kap B. (malajisk Tanjong-Bulus), sydspidsen
af Asiens fastland, paa Malakka, 1° 16’ n. br. og 103° 31’ ø. l. —
2. B. (Boeroe), ø blandt Molukkerne, 8584 km.2
med ca. 15000 indb. Høie fjelde; den høieste top
omkr. 2600 m. Indbyggerne bestaar dels af muhammedanske
malaier, dels af alfurer (s. d.).
Burudjird, by i Persien, hovedstad i en prov. af
samme navn, ca. 25000 indb. B. ligger 1655 m. o. h. i
en frugtbar og godt vandet egn, hvor der avles hvede
og ris. Livlig industri : bomuldsgarn, hatte, matter etc.
Burun (tyrk., næse), forbjerg.
Buruter el. Kalka-kirgisere, kirgiserstamme, som
bebor Tiensjan’s dale og de tilgrænsende strøg af kinesisk
og russisk Turkestan.
Bury [byri’], Ange Henri Blaze de, se Blaze de Bury.
Bury [bə’ri], John Bagnal (1861—), eng. historiker,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
