Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buzen ... - Ordbøgerne: D - dyrke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Buzeu, by i Rumænien, ved elven af samme navn,
bielv til Sereth, 21561 indb. (1899), biskopsæde,
handelskammer, klasisk gymnasium o. s. v. Var til alt i 1350.
Buzot [byzo’], François Léonard Nicolas
(1760—94), fr. politiker. 1789 medlem af nationalforsamlingen,
1792 af nationalkonventet. Ivrig girondist og
modstander af terrorismen. 1793 dødsdømt, men
flygtede til Sydfrankrige, hvor han ledede den girondistiske
opstand. Døde vistnok ved selvmord. Memoirer. Hans
intime forhold til madame Roland er bekjendt gjennem
en række breve, hun skrev til ham fra sit fængsel.
By (oldn. bær, býr) betegner oprindelig en
samling af beboede huse med tilliggende jordeiendom,
dernæst kjøbstad (s. d.). I Danmark og de sydlige dele
af Sverige, hvor den første bebyggelse foregik paa den
maade, at flere familier sluttede sig sammen om at
indtage og udnytte en for dem passende strækning jord og
opsatte sine huse ved siden af hinanden for i
paakommende tilfælde at kunne staa sammen mod en fælles
fiende, blev b, den almindelige betegnelse for lands-b.,
hvis medlemmer dyrkede sin jord i fællesskab, et
forhold, hvoraf spor har holdt sig helt til den nyeste tid.
Ogsaa i Norge tør den oprindelige bebyggelse ialfald
tildels have været landsbymæssig, idet jordfællesskab ogsaa
her har været almindelig udbredt; men landets naturlige
beskaffenhed maa dog have vanskeliggjort denne
bebyggelsesmaade og især hindret landsbyvæsenets videre
udvikling, og saaledes er b. i Norge blevet en betegnelse
ikke alene for «lands-b.», men ogsaa for den enkelte med
husebygninger forsynede gaard («bøen»); jfr. Bær.
Byafossen, jernbanestation med post og telegraf paa
Hell—Sunnan-banen, 5 km. ø. f. Stenkjær.
Jernbanestationen har navn efter den 12.5 m. høie Byafoss i elven,
der kommer fra Snaasenvandet (Heinsvandet) og falder
i Stenkjærfjorden. Ved fossen ligger Helge-Rein-By
brug, aktieselskab, der driver trælastforretning, træsliberi,
mølle. Til bruget hører ogsaa et større gaardsbrug.
Byam Martin-sundet [bai’əm-mātin-], mellem øerne
Bathurst og Melville, i Parryøgruppen, Nord ishavet, n.
f. Nordamerika. I sundet en ø af samme navn.
Bybefolkning. Den «industrielle revolution» fra
slutningen af det 18 aarh. af betegnes ved, at den af
dampkraften understøttede maskinteknik efterhaanden og i
stigende udstrækning afløser det gamle haandverk
og den som husindustri organiserede frembringelse af
varerne. Hermed er forudsætningen for den moderne
storindustri og verdenshandel givet. Baaret af den
kapitalisme, som skabes ved de nye tekniske kræfters
hjælp, omlægges produktionen, udvides med kjæmpeskridt,
eftersom verdensmarkedet i det 19 aarh. aabner
stadig nye afsætningsmuligheder, og koncentreres
samtidig til stordrift paa steder, som afgiver de
gunstigste betingelser for teknisk og kommerciel
nyttevirkning og dermed for den størst mulige lønsomhed
under den frie konkurrances kampforhold. Denne
økonomiske udvikling har bevirket en dyberegaaende
omformning af samfundene end nogen politisk revolution.
Bl. a. har en overordentlig omfattende forskyvning af
de moderne industristaters befolkning fundet sted, idet
en stedse stigende del af kulturlandenes samlede
indbyggertal er blevet bybeboere. Store befolkningslag er
løsrykket fra den jord, til hvilken de med sin eiendom
og sit arbeide var knyttet, og er indvandret til byerne,
hvor det langt overveiende flertal af denne byernes
indvandringsbefolkning er blevet løntagere i industriens og
omsætningsvirksomhedens tjeneste eller, som besiddelsesløst
proletariat, er blevet de stadig paany rekrutterede
reservetropper for byernes arbeiderhære. Denne proces
har havt mange onder i sit følge, skabt sociale
spørsmaal og mangesteds fremkaldt bekymring. I vort land
har denne udvikling indtil det 20 aarh s begyndelse
foregaaet langsommere end i de fleste kulturstater. Vore
byers befolkning udgjorde i 1815 95000 individer eller
omkr. 11 pct. af landets samlede befolkning; den var i
1900 steget til 638000 individer eller 28 pct. af
befolkningen. I Storbritannien og Irland udgjorde b.ved sidste
aarhundredskifte 66 pct., i Holland og Belgien 60 pct.,
i Italien 48 pct., i Tyskland 47 pct. og i Frankrige,
Schweiz og i Danmark (1906) 40 pct., medens den i
Sverige var 22 pct. og i Rusland blot 14 pct. Den affolkning
af landdistrikterne, som indvandringen til byerne
fremkalder, har mangesteds foraarsaget mangel paa
arbeidskraft for landbruget. Klagerne herover har atter
fremkaldt bestræbelser for at fastholde befolkningen ved
jorden eller bevirke en tilbagevandring til den, f. eks.
ved at lette adgangen til at erhverve eiendomsret til
dyrkningsjord eller ved at henlægge fabrikerne til landet
eller saakaldte havebyer (s. d.). Kan man end beklage
de ulemper og misforhold, som har ledsaget byernes
sterke vekst, maa man paa den anden side indrømme,
at denne udvikling er fremgaaet af en økonomisk
nødvendighed, ligesom den har medført værdifulde
kulturfremskridt. [Litt.: A. F. Weber, «The growth of cities
in the nineteenth century» (New York 1899).]
Byblos (Baalat), græ. navn paa den fønikiske by
Gebal, en ældgammel handelsstad. I B. dyrkedes navnlig
gudinden Baalat eller Beltis og Adonis. B. var i
middelalderen et bispesæde.
Bücheler, Franz (1837—), t. klassisk filolog,
studerede i Bonn, professor i klassisk filologi i Freiburg,
Greifswald, fra 1870 i Bonn, Udgav bl. a. Frontinus,
Petronius, Herondas; vigtigt sproghistorisk arbeide:
«Grundriss der lateinischen Deklination»; afhandlinger
bl. a. om olditaliske dialekter; medudgiver af
«Rheinisches Museum für klassische Philologie».
Bücher, Karl (1847—), t. socialøkonom, siden 1892
professor i Leipzig. B.s navn fik god klang ved en
socialhistorisk interessant undersøgelse angaaende «Die
Bevölkerung von Frankfurt a. M. im 14 und 15
Jahrhundert» (1886), men hans mest kjendte verk er «Die
Entstehung der Volkswirtschaft» (1893, 5 udg. 1906),
hvori han søger at paavise, hvorledes den økonomiske
udvikling overalt har gjennemløbet den samme trinrække
af former (hus-, by-, nationaløkonomi). Et sociologisk
interessant og aandfuldt verk er hans «Arbeit und
Rhytmus» (1896, 3 udg. 1902). Siden 1904 er han redaktør
af det anseede «Zeitschrift für die gesammte
Staatswissenschaft», der udkommer fjerdingaarlig i Tübingen.
Büchner, Georg (1813—37), t. digter, studerede
naturvidenskab og medicin i Strassburg og Glessen, men
kastede sig samtidig ind i tidens politiske bevægelser.
I 1835 maatte han fra Tyskland flygte til Strassburg,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
