- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
1509-1510

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningslovgivning ... - Ordbøgerne: E - écarquiller ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

middelalderens stilarter og renaissancen, støttet paa
indgaaende historiske studier og ikke sjelden i sammenhæng
med restaureringen af ældre bygningsmindesmerker.
Denne gjenoptagelse af de historiske stilarter har ofte
havt en national tendens, idet man har søgt at finde den
stil, som skulde være særlig karakteristisk for de enkelte
landes fortid. I England har gotiken været betragtet som
den særlig nationale stil, parlamentsbygningerne
gjenopbyggedes i gotik. I Tyskland har dels gotik dels
den tyske renaissance gjældt for typisk tyske stilarter.
Frankrige har mest benyttet den fransk-italienske
renaissance. Kristian IV’s danske renaissancestil har
i Danmark spillet samme rolle (Kbh.s nye raadhus),
medens der i Norge har været forsøgt en gjenoptagelse
af den gamle træ-b.s former. Imidlertid har der ogsaa
været stræbt efter at forme en original moderne b.,
betinget af den stadig stigende anvendelse af nye
byggematerialer som jern og tildels glas, men disse
bestræbelser har dog hovedsagelig været knyttet til
ingeniørkunstens mere end til b.s omraader ved
konstruktionen af kjæmpemæssige udstillingshaller,
jernbanehaller, kontorbygninger som de amerik.
skyskrabere o. l. Det 20 aarh.s stil er endnu ikke skabt.

illustration placeholder
Bygningskunst : «Flatiron»-

bygningen i New York.


Bygningslovgivning er den gren af lovgivningen,
som omhandler opførelse og indredning af husebygninger
med hvad dertil hører. Ikke alene i byerne, men ogsaa
paa steder paa landets grund, hvor der opstaar en
tættere, bymæssig bebyggelse, er det af vigtighed, at denne
foregaar i henhold til en paa forhaand opgjort
reguleringsplan og med iagttagelse af de fordringer, som maa
stilles til betryggelse mod ildsfare og mod, at boligerne
skal lide under mangel paa lys og luft eller andre
mislige sanitære forhold m. v. De fornødne
bestemmelser i saa henseende er det b.s opgave at
fastsætte. I de større byer, hvor de høie tomtepriser
medfører en særlig fristelse for de enkelte grundeiere
til at udnytte grunden til bebyggelse i større udstrækning,
end hensynet til almene interesser tilsteder, vil en
hensigtsmæssig bygningslov være af overordentlig
betydning for tilveiebringelse af sunde og betryggende
boligforhold og for en heldig udvikling af bebyggelsesforholdene
i det hele. I regelen har ogsaa de større byer
sine egne specielle bygningslove, medens der forøvrigt
gjælder en fælles bygningslov for de mindre byer eller
for vedkommende land (almindelig b.). Allerede i de i
det 18 aarh. udkomne brandanordninger for Norges
kjøbstæder indeholdtes der forskjellige bestemmelser
angaaende bygningers opførelse til betryggelse af
ildssikkerheden. Den første egentlige bygningslov her i landet
var dog bygningsloven for Kra. af 1827. For de mindre
byer (udenfor Kra., Bergen og Trondhjem) udkom der
en almindelig bygningslov af 6 sep. 1845. Denne er
senere afløst af den nugjældende almindelige bygningslov
af 27 juli 1896. Loven gjælder ikke alene for byernes
eget omraade, men ogsaa for en strækning af 200 m.
udenfor dette («byggebeltet»). Den kan endvidere af
kongen gjøres gjældende for strøg paa landet, som har
betingelser for en tættere bebyggelse. Bestemmelse herom
er hidtil udfærdiget for ca. 90 forskjellige steder eller
distrikter. De fleste af disse er i henhold til lov af 17
juni 1869 tillige overgaaet til særskilte kommuner med
eget styre og selvstændig beskatningsmyndighed i
bygningsvæsenets (og brandvæsenets) anliggender. Forøvrigt
gjælder der ikke i vort land nogen b. for landdistrikterne.
Dog indeholdes der i sundhedsforskrifterne for
mange herreder bestemmelser til betryggelse af de
sanitære forhold ved bygningers opførelse, saaledes bl. a.
angaaende høiden i beboelsesrum, anbringelse af vinduer,
opførelse af lokumer o. l. Ligeledes kan der i henhold
til lov af 6 juni 1891 for hoteller, sanatorier o. l. af
politiet gives bestemmelser angaaende husets indredning
og fornødne sikkerhedsforanstaltninger til betryggelse af
gjesternes liv i ildebrandstilfælde. Endvidere kan der
af brandvisitationen eller, hvor saadan ikke findes, af
lensmanden i henhold til lov af 8 juni 1895 gives
paabud om anbringelse af brandredningsapparater i større
vaaningsbygninger, der har beboelsesrum i mere end
2 etager, og hvor der ikke er sørget for betryggende
udgang i ildebrandstilfælde for beboerne af de øvre
etager. Alt hvad der angaar udførelse af byggearbeider
henhører paa steder, hvor b. er gjældende, under en
bygningskommission, medens omsorgen for
reguleringsvæsenet henhører under en reguleringskommission.
Allerede i brandanordningen for Kra. af 1714
blev det forbudt at opføre bygninger af træ i byen,
hvilket forbud motiveredes ved, at træbebyggelsen var
«alene den rette aarsag til saa mange ulykker, som tid
efter anden denne by er overgaaede og i saa maade
høiligen var at ønske, at alle saadanne træhuse kunde vorde
afskaffede». Naar undtages, at der i et mindre antal
byer ved beslutning af kommunestyret med kgl.
stadfæstelse i løbet af de sidste aartier blev paabudt
murtvang for de mest centrale bydele, vedblev dog træ indtil
den seneste tid at være det sedvanlige byggemateriale i
de mindre byer. Den almindelige bygningslov af 1845
havde endog gaaet ud fra dette som en saa given
forudsætning, at loven, naar enkelte særlig ildsfarlige
anlæg undtages, savnede enhver bestemmelse om opførelse
af murbygninger. Følgen af denne byggemaade var en

[1]


[1]
écarquiller ⓕ spile op; skræve sterkt.

écart ⓕ m, afkastede kort; sidespring; aandsfraværelse; uregelmæssighed; afkrog.

écarteler ⓕ slide ihjel; firdele.

écarter ⓕ kaste (kort); skille ad; fjerne.

écatir ⓕ presse, appretere.

eccentric ⓔ ekscentrisk (cirkel); original.

ecchymose ⓕ f, ecchymosis ⓔ underløbet blod.

ecclesiastic ⓔ, ecclésiastique ⓕ geistlig, kirkelig.

écervelé ⓕ ubetænksom; m, fusentast.

échafaud ⓕ m, stillas; skafot. échafaudage m, (reisning af) stillas; vidtløftige tilberedelser; opstilling af grunde.

échalas ⓕ m, pæl (til at støtte vinstokke).

échalot(t)e ⓕ f, skalotløg.

échancrer ⓕ udskjære bueformig.

échange ⓕ m, ombytning; udveksling. en é. til gjengjæld. échanger ombytte.

échanson ⓕ m, mundskjænk.

échantillon ⓕ m, prøve (paa vare).

échappatoire ⓕ f, udflugt.

échappée ⓕ f, afstikker; ubesindig adfærd, à l’é. i smug.

échapper ⓕ undslippe; undgaa. s’é. undvige; liste sig væk; sive ud; blive hidsig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0839.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free