Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektor ... - Ordbøgerne: G - glat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Deprez 1882), dreiestrømmotoren (Ferraris 1887)
betegner merkepunkter i den følgende tid. I
svagstrømstekniken rykkede telefonen (Bell 1875,
Hughes 1878) op ved siden af telegrafen. Som en tredje
gren af elektrotekniken udviklede sig elektrokemien,
til hvilken Faraday lagde grunden ved sine elektrolytiske
love (1833), og som bragte galvanoplastiken (Jacobi
1837), akkumulatoren (Planté 1860), raffinering
af kobber (Siemens & Halske), udvinding i det store
af aluminium, karbid m. m. og senest Birkeland
og Eydes salpeter (1904). — Imidlertid var ogsaa e.s
teori blevet grundig bearbeidet. Elektrostatiken
afklaredes gjennem teorien for det elektriske potential
(s. d.), udviklet af Lagrange, Laplace, Gauss, Green o. a.,
et tilsvarende elektrodynamisk potential
formuleredes af F. Neumann (1845), indtil det lykkedes W.
Weber (1846) at opstille en formel, hvorefter alle indtil
da bekjendte fænomener i elektrostatik, elektrodynamik
og induktion kunde beregnes. Alle teorier indtil da havde
tydet de elektriske kraftvirkninger som
«afstandsvirkninger», idet man tænkte sig kraften virkende direkte
mellem de elektriske masser uden medvirkning af det,
som maatte befinde sig i rummet mellem masserne, og
Webers lov, som forudsatte gyldigheden af denne
opfatning, stod som tankebygningens gyldne spir. Imidlertid
eksperimenterede Faraday med influens i isolatorer, og
hans iagttagelser bragte ham til at forkaste den herskende
lære om virkninger paa afstand som den primære aarsag
og til at indføre forestillingen om et rumopfyldende
medium, æteren, hvorigjennem virkningerne forplantedes
(«nærkræfter»). Samtiden oversaa hans tanker, som forst
seirede gjennem Maxwell, efterat denne havde sat dem
i matematisk form. Efter Maxwell maa den elektriske
kraft, i strid med de ældre teorier, behøve tid for at
virke fra et sted til et andet. At det virkelig forholder
sig saa, bevistes ved H. Hertz’ glimrende eksperimenter
med elektromagnetiske bølger (1888). Efter ældre teorier
opfattedes e. som en eller to vegtløse vædsker, altsaa
som stof; efter Maxwell derimod beror kraften paa
tilstanden i æteren, paa det elektromagnetiske felt, og det
vi iagttager som e.s-mængder, er efter denne teori alene
konvergens- eller divergenspunkter for kraftlinjer. Med
denne opfatning er det vanskeligt at gjøre rede for
fænomenerne ved elektrolysen, som derimod let lader
sig tyde, naar man forestiller sig e. som stof, opdelt i
smaadele. En saadan forestilling tvinger sig ogsaa frem,
naar man vil forklare katodestraaler, becquerelstraaler
o. s. v. For tiden bestræber man sig for gjennem
elektroneteorien (s. d.) at bringe en saadan stoflig
opfatning af e. i samklang med den Maxwellske teori. —
Ogsaa de her skildrede, mere filosofiske spekulationer
over e. har sat praktisk nyttige frugter. Den
traadløse telegraf (Marconi 1897) er et barn af Faradays
og Maxwells spekulationer og Hertz’ eksperimenter,
ligesom røntgentekniken er udsprunget (1896) af
den rent videnskabelige udforskning af katodestraalerne.
[Litt.: Holst, «Elektriciteten» (Kbh. 1907); norske
fremstillinger af Dyring, Holtsmark, Isaachsen, Lobben.]
Elektricitetskommissiōn, en under
arbeidsdepartementet nedsat permanent kommission bestaaende af en
formand og to medlemmer med tre suppleanter.
Kommissionens medlemmer opnævnes for fem aar ad gangen.
E. fungerer som departementets sagkyndige
elektrotekniske raadgiver.
Elektricitetslovgivning. Da elektriciteten begyndte
at faa en større praktisk anvendelse i vort land, specielt
til belysning og kraftoverføring, maatte det fra det
offentliges side søges forebygget, at elektriske anlæg ved sin
indretning eller drift skulde medføre fare for menneskeliv
eller den offentlige sikkerhed, ildsvaade, gjensidig
forstyrrende indvirken eller andre ulemper. I dette øiemed
udfærdigedes en lov af 27 juni 1891, der senere er afløst
af lov om foranstaltninger til betryggelse mod fare og
ulemper ved elektriske anlæg m. v. af 16 mai 1896. Med
hjemmel af denne lov er senest under 3 jan. 1908 af
arbeidsdepartementet udfærdiget forskrifter for elektriske
anlæg (skibsanlæg undtaget) og forskrifter for elektriske
anlæg ombord i skibe. I disse forskrifter er der ang.
svagstrømsanlæg (anlæg for telegraf, telefon, elektriske
signaler o. l.) kun optaget bestemmelser om forholdet
til sterkstrømsanlæg og til offentlige veie, jernbaner,
kanaler, telegraf- og telefonlinjer o. l. Forøvrigt omfatter
forskrifterne sterkstrømsanlæg med lav spænding,
hvorved forstaaes en spænding, som ikke overskrider 500 volt
for ligerettet strøm og 250 volt for andre strømme samt
150 volt for skibsanlæg. Sterkstrømsanlæg med høi
spænding eller en spænding over de her nævnte grænser,
maa ikke iverksættes uden tilladelse (koncession) af
arbeidsdepartementet, der for udførelsen af saadanne
anlæg fastsætter de fornødne forskrifter indtil videre for
hvert enkelt tilfælde. Det samme gjælder elektriske
sporveie og jernbaner, som derhos foruden
elektricitetslovgivningen er undergivet den specielle
jernbanelovgivning. For høispændte elektriske anlæg er udfærdiget
almindelige driftsforskrifter af 22 mai 1908. — Til at
paase overholdelsen af gjældende forskrifter er i henhold
til lov af 16 mai 1896 organiseret et offentligt tilsyn, der
udføres af faste tilsynsmænd, hvorhos departementet for
enkelte anlæg kan anordne et særligt tilsyn. Paa den
anden side kan den paabudte kontrol med samtykke af
departementet indskrænkes for saadanne elektriske anlæg,
for hvilke det godtgjøres, at de staar under eget og stadigt
sagkyndigt tilsyn. For det offentlige tilsyn erlægges af
anlæggets eier en afgift efter regulativ, som fastsættes
af kongen med stortingets samtykke. Fritaget for denne
afgift er statsanlæg og alle svagstrømsanlæg. Tilsynet
sorterer direkte under arbeidsdepartementet, til hvis assistance
paa dette omraade der ved lov af 16 mai 1896 er oprettet
en elektricitetskommission (s. d.). — Den første
lovbestemmelse, som hjemler en vis adgang til ekspropriation for
elektriske kraftledninger, indeholdes i vasdragsloven af
1 juli 1887 § 19, hvorefter eier af bergverk, fabrik eller
andet industrielt anlæg er berettiget til af mellemliggende
grundes eiere at erholde afstaaet den fornødne grund
bl. a. til anlæg af kraftledninger mod erstatning efter
skjøn. Denne ret er betinget af, at afstaaelsen kan ske
uden væsentlig hinder eller ulempe for grundeieren, og
at afstaaelsens nødvendighed godtgjøres ved skjøn, hvorhos
ledningerne ikke uden veibestyrelsens samtykke maa føres
over eller gjennem alfare veie. Bestemmelsen antages
imidlertid at have en meget indskrænket virkekreds,
nemlig kun som aabnende adgang til forbindelse mellem
glaze ⓔ forsyne med glas;
glasere, lakere: polere; glitte;
glasur. g.d frost isslag. g.d
road haalke.
glazer ⓔ glaserer; lakerer;
polerer; glitter; polerskive.
glazier ⓔ glasmester.
glazing ⓔ glasmageri; glasur.
gleam ⓔ straale, glimt, streif;
glimte, lyse. gleamy glimtende.
glean ⓔ (efter)sanke, indsamle;
(efter)sankning. gleaning
(efter)sankning, indsamling; (pl)
sankeaks.
glebe ⓔ (prestegaards)jord.
glèbe ⓕ f. jordklump, knold.
attaché à la g. stavnsbunden.
esclavage (m) de la g.
stavnsbaand.
glede ⓔ glente.
glee ⓔ lystighed; flerstemmig
sang.
gleed ⓔ glo glød.
gleet ⓔ klart slim; (ud)slime;
flyde langsomt, tyle ud. gleety
slimet; tynd, gjennemsigtig.
gleich ⓣ lig(e), ens, samme;
lige meget, ligegyldig; det samme,
uden forskjel; straks. g.alterig
jevnaldrende. g.ergestalt,
-massen, -weise ligervis. g.falls
ligeledes, i lige maade. g.gültig
ligegyldig. G.klang m, harmoni.
G.laut m, akkord, samklang.
G.macherei f, nivelleringslyst.
G.mass n, symmetri, harmoni.
g.-mässig symmetrisk;
forholdsmæssig; jevn. G.mut m,
sindsligevegt; sindsro. g.mütig rolig,
med sindsro. g.namig af samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
