Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigsbank ... - Ordbøgerne: T - tillægge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Rigsbank— Rigsforstander
114
tillægge—tilnærmelsesvis
tive afdeling samt for lokalarkiv-afdelingen, hver med
en amanuensis til bistand. R. har et historisk bibliotek
paa 12—13 000 bind og en stor kartsamling.
Rigsbank, Norske, var en i 1813 i Kra. oprettet
filial af den s. a. i Kbh. oprettede danske r., som traadte
istedetfor de tidligere banker, som praktisk talt var gaaet
tilgrunde ved den 5 jan. 1813 iverksatte statsbankerot.
Efter Kielerfreden gik r. over til at være en selvstændig
norsk statsbank, som udstedte sedler til indløsning af
de i landet cirkulerende assignationer (se Assignation)
og de fælles dansk-norske rigsbanksedler, som ved den
saakaldte «Eidsvoldsgaranti» var overtaget som norsk
statsgjæld. (Se Norges bank, Eidsvoldsgarantien.)
Rigsbankdaler, n.-d. mynt = 2 kr. I Norge fra
1813—16, i Danmark fra 1813—74 (se Norge, myntvæsen).
Rigsdag er i middelalderen fællesnavn paa de
rigsmøder, hvor stænderne ved sine udsendinge i fællesskab
besluttede i rigets anliggender. — I den moderne
forfatningsstat er r. i Sverige, Danmark og Ungarn optaget
som betegnelse for nationalrepræsentationens begge kamre.
I det Tyske rige er r. den folkevalgte repræsentation i
modsætning til forbundsraadet (s. d.).
Rigsdaler, se Daler.
Rigsduma el. duma er Ruslands nationalforsamling,
det russiske riges lovgivende organ, oprettet ved tsarens
manifest af 17 (30) okt. 1905, der opstiller den
grundsætning, at herefter ingen lov skal udfærdiges uden at
være forelagt og billiget af r., en forfatningsmæssig ret,
som ved lov af 20 feb. (5 mars) 1906 blev udstrakt ogsaa
til det reorganiserede rigsraad, saaledes at den høieste
lovgivende myndighed i Rusland herefter udøves af
tsaren, r. og rigsraadet i fællesskab. R. (Gossudarstvennaja
Duma) bestaar af 448 repræsentanter valgt ved indirekte
valg efter et meget indviklet system for fem aar, men
med opløsningsret for tsaren. For at være medlem af
r. maa man være 25 aar og ikke være hverken
embedsmand eller militær. Medlemmerne lønnes med 4200
rubler (ca. 8000 kr.) aarlig. R. har at behandle og i
tilfælde vedtage alle lov- og budgetforslag, forslag til
ændringer i bestaaende love eller budgetposter,
stats-budgettetog alle bevilgningssager samt at kontrollere disses
gjennemførelse af administrationen. Et af r. vedtaget
lovforslag gaar til rigsraadet (196 medlemmer, hvoraf
halvdelen udnævnes af tsaren, halvdelen vælges af forskjellige
korporationer) og, hvis det ogsaa godtages af dette, til
tsaren. Negter han sin sanktion, kan forslaget ikke
indbringes for r. i samme session.
Rigsforsamlingen paa Eidsvold sammenkaldtes af
prins Kristian Fredrik efter opfordring fra notabelmødet
paa Eidsvold 10 feb. 1814. Den valgte forsamling, som
aabnedes 11 april, bestod af 112 repræsentanter,
hovedsagelig valgt ved inddirekte valg, deraf 61 embedsmænd,
1 jern verkseier, 14 kjøbmænd og 36 bønder. Hær og
flaade havde tilsammen 33 repræsentanter (18 officerer,
15 underofficerer og menige). R. valgte en
konstitutions-komité, som tog Kr. M. Falsen til formand. Allerede 13
april kunde denne fremlægge udkast til de konstitutionelle
grundsætninger, som vedtoges med nogle ændringer 18
april. R.s flertal, ledet af Falsen, G. Sverdrup, Christie
og Motzfeldt, sluttede sig til prinsens politik, medens
mindretallet, ledet af grev Wedel, ønskede en forening
med Sverige. Til mindretallet hørte mænd som P. Anker,
Løvenskiold, N. Wergeland m. fl. Hovedslaget fandt sted
19 april, da Falsen satte igjennem, at forsamlingen skulde
anse forholdet til udlandet som sig uvedkommende og
indskrænke sig til at give grundlov og vælge konge. 1
mai havde konstitutionskomitéen sit forslag til grundlov
færdig; 4—16 mai blev dette gjennemgaaet af r. og
vedtaget med nogen ændringer. Det byggede paa forskjellige
udkast, væsentlig dog det Adler-Falsenske.
Grundloven forelaa færdig 16 mai, men er dateret 17 mai 1814,
da Kristian Fredrik underskrev den, efterat han samme
dag var valgt til konge. R. opløstes derefter den 20 mai.
Rigsforsikringsanstalten er den af den n. stat
organiserede centralinstitution til formidling af den lovfæstede,
af staten garanterede socialforsikring. R. har sit sæde i
Kra. og traadte i virksomhed fra 1 juli 1895. Den
omfattede i begyndelsen kun den ved lov af 23 juli 1894
nr. 6 samt tillægslove af 23 dec. 1899, 12 juni 1906, 30
juni 1908 (skogarbeidernes indordning under
forsikrings-pligten) og 9 juni 1911 indførte ulykkesforsikring (s. d.)
for arbeidere i fabriker, verksteder m. v. R.s virksomhed
blev fra 1 jan. 1909 udvidet til ogsaa at omfatte
ulykkesforsikring for fiskere m. v. efter lov af 8 aug. 1908 og 18 aug.
1911 (hvorved ogsaa «snjaaskibsfarten» blev beskyttet ved
forsikring), fra 3 juli 1911 den ved lov af 18 sep. 1909
og 1 april 1911 oprettede sygeforsikring (s. d.), og vil
fra 1 jan. 1913 derhos tillige underlægges den ved lov
af 18 aug. 1911 planlagte sjømandsforsikring (s.d.). R.s
opgave er at holde de i samme forsikrede personer i
den lovbestemte udstrækning skadesløse for den legemlige
skade og det økonomiske tab, der maatte paaføres dem
under arbeidet i deres bedrift, og hvis omfang paa
nærmere foreskrevet, betryggende maade er fastslaaet. R.
ledes af en bestyrelse paa tre medlemmer, bestaaende
af den administrerende direktør, for tiden (1912) Thorvald
Strøm (s. d.), og to af kongen opnævnte mænd, en
arbeidsgiver og et retskyndigt medlem, for tiden direktør Axel
Amundsen og høiesteretsadvokat Kristen Johanssen. I
den daglige administration sidder derhos en underdirektør,
fem afdelingschefer, to hovedlæger og en hovedkasserer
foruden et større antal sekretærer og assistenter. R.
arbeidede i de første aar med underskud; til dækkelse af
underbalancen pr. 31 dec. 1899 er af statskassen udbetalt
750 000 kr., ved senere indkommet præmie er dækket
30 388 kr., resten eller det endelige underskud 158 475
kr. er debiteret statskassen. R.s samlede indtægter, som
1901 beløb sig til vel 7 mill, kr., var 1908 (det sidste
aar, for hvilket statistik foreligger) steget til 14 805 624
kr., hvoraf ca. 10 mill. kr. var overført fra tidligere afsat
livrentefond, 521 138 kr. renter og 1 931 064 kr. præmier.
Anstaltens aktiva var fra 6.3 mill. kr. i 1901 steget til
13.38 mill, kr., hvoraf 11.41 mill. kr. var anbragt i
pantobligationer. Administrationsudgifterne udgjorde i
1908 ved hovedkontoret i Kra. 126 773 kr., ved samtlige
tilsynskontorer ellers i landet 101 596 kr. R. udgiver
gjen-nem det Statistiske centralbureau opgaver over
ulykkesforsikring, fiskerforsikring og en industristatistik
omfattende de ulykkesforsikringspligtige bedrifter og arbeidere.
Rigsforstander kaldes i Danmark den, som under
kongens forfald fører regjeringen paa hans vegne, i alm.
tronfølgeren (grl. § 8, jfr. lov af 11 feb. 1871). — I svensk
tillægge — ® hinzufügen ;
bellegen, beimessen, erteilen — @
(føie til) add, adjoin, superadd;
(overdrage) confer, bestow upon;
(tilregne) ascribe, attribute, assign
to; attach (importance to) - ®
(tilføie) ajouter; (tilregne, -skrive)
attribuer, prêter; (tiIstaa) accorder,
allouer.
tillært - ® angelernt - ©
acquired; second-hand (phrases) —
(D appris; acquis par l’étude.
tilløb - ® (til elv)Nebenfluss;
(ellers) Anlauf m - (e) (til elv)
tributary, affluent; (til hop) run,
start, (fig.) attempt, effort — ®
affluent; (begyndelse)
commencement, (start) élan m; (t. til)
velléité (f) de.
tilmaale — (î) zumessen, zu-
teilen — © measure (out) to ; (om
tiden) allot to — (f) mesurer;
assigner; (knapt tilmaalt, om tid)
compté.
tilmed - (D überdies, ausserdem,
obendrein — © moreover, besides
— ® de plus, en outre, encore.
tilmure — ® zumauern,
vermauern — © wall up, brick up —
® murer; (hul) boucher.
tilnavn — ® Beiname, Zuname
m — © surname; (med t.)
sur-named — ® surnom m; (med t.t)
surnommé, dit.
tilnærmelse — ©Annäherung
f — © approach; (fig.) advance —
® approche, approximation f;
(forlig) rapprochement m,
tilnærmelsesvis — ®
annähernd, annäherungsweise — ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
