- Project Runeberg -  I Sverrig /
57

(1851) [MARC] Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Wadstena

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

op til eet Vindue. Kom, du Birkeskovens Drossel og
slaae din Trille, syng, mens vi mindes Elskovs
Bitterhed i de raa, de ridderlige Tider. Under dette
Vindue, en kold Vinternat, stod her svøbt i sin hvide
Kappe den unge Grev Johan af Østfriesland. Hans
Broder havde ægtet Gustav Wasas ældste Datter, og
drog med hende til sit Hjem; hvorhen de kom paa
Reisen gjordes Gilde og Fest, men prægtigst dog paa
Wadstena Slot. Cecilia, Kongens yngre Datter, havde
fulgt sin Søster herhid, og var her, som overalt, den
første, den skjønneste, ved Jagt som ved Tournering.
Strax ved Ankomsten til Wadstena var Vinteren
begyndt, Kulden stærk og Wettern lagt til. En Dag
red Cecilia ud paa Isen og den brast; hendes Broder
Prinds Erik kom jagende derud til Hest. Johan af
Østfriesland var allerede derude, og bad Erik springe
af Hesten, da han ellers paa denne endnu mere vilde
bryde Isen. Erik vilde ikke høre, og da Johan saae,
at der ikke var Tid til at trættes, rev han Erik af
Hesten, sprang saa selv i Vandet og frelste Cecilia.
Prinds Erik var rasende af Vrede, Ingen kunde
formilde ham. Cecilia laae i Feber, og under den
voxte hendes Kjærlighed til ham, der havde frelst
hendes Liv; hun blev rask, de forstode hinanden, men
Skilsmissens Dag stundede til. Det var om Natten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/isverrig/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free