Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TREOGTYVENDE KAPITEL.
Medens de Optrin, vi har skildret, forefaldt i andre Dele af Borgen,
ventede Jødinden Rebekka paa sin Skæbne i et fjernt og afsidesliggende
Taarn. Did hen var hun bleven ført af de to forklædte Personer, der
havde røvet hende, og da hun var bleven skubbet ind i det lille
Kammer, befandt hun sig Ansigt til Ansigt med en gammel Spaakælling, der
mumlede hen for sig en angelsachsisk Sang ligesom for at slaa Takt
til den rullende Dans, hendes Haandten opførte paa Gulvet. Heksen
opløftede sit Hoved, da Rebekka traadte ind, og skævede hen til den
smukke Jødinde med den ^ondskabsfulde Misundelse, hvormed
Alderdom og Hæslighed, naar de er forbundne med slette ydre Kaar, er
tilbøjelige til at betragte Ungdom og Skønhed.
»Du maa op og af Sted, gamle Faarekylling,« sagde en af Mændene;
»vor ædle Herre befaler det. Du maa overlade dette Kammer til en
skønnere Gæst.«
»Ja,« brummede Heksen, »saaledes lønnes ens Tjenester. Jeg har
levet den Tid, da et Ord af mig vilde have kastet de bedste Stridsmænd
blandt eder af Sadlen og ud af eders Tjeneste, og nu maa jeg rejse mig
og gaa, naar bare en Staldkarl som du byder det.«
»Gode Mutter Urfried,« sagde den anden Mand, »lad være at snakke
om det, men rejs dig og gaa. Herrens Bud maa lystres i en Fart. Du
har havt din Dag, gamle Mutter, men din Sol er for længe siden gaaet
ned. Du er nu et Billede af en gammel Stridshest, der er jaget ud paa
den golde Hede — du har gaaet strunk og stolt i din Tid, men nu kan
du kun humpe af Sted. Saa hump da bort.«
»Tudende Hunde er I begge to,« sagde det gamle Fruentimmer,
»og gid et Hundehus maa blive eders Begravelsesplads! Gid den onde
Djævel Zernebock rive mig Lem fra Lem, om jeg forlader mit Kammer,
inden jeg har spundet Hampen færdig paa min Ten!«
»Naa, saa maa du selv svare vor Herre for det, du gamle
Hus-djævel,« sagde Manden og gik, medens Bebekka blev ene tilbage hos
det gamle Fruentimmer, til hvem hun saaledes imod sin Vilje var bleven
ført ind.
lvanhue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
