Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skogsfugljagten og dens Finesser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
fast. Jeg gik hurtig paa for at faa en Ende paa Legen, og op
gik en Rugde paa sin eiendommelige plaskende Maade.
Saadan som den ved denne Anledning havde opført sig,
havde jeg aldrig været Vidne til, og jeg kunde kun opfatte dens
Opførsel, som om den vilde hindre mig fra at gaa hjem, før
den havde faaet vist mig, at den havde sine Grunde derfor.
En Vinter var usædvanlig fattig paa Sne, og istedetfor Ski
tog jeg Hund og Bøsse hver Søndag den sidste Halvdel af
Januar og hele Februar og lagde tilskogs. Oppe i Høiderne
laa der alligevel ikke saa ganske lidet Sne, men da Hunden
var baade stor og stærk, brøitede vi os frem, saa godt vi kunde.
Paa denne Aarstid havde jeg dengang aldrig gaaet med staaende
Hund, men interessant var det at sammenligne.
Paa Grund af den milde Vinter og de snebare Flækker
havde Fuglen alt indrettet sig paa vaarvis. Den var samlet
omkring Myrerne og Aarhanen sad enten paa Sneen eller i
Top og delvis spillede. Da det bragede og skrabede stærkt i
Skaren, var Fuglen selvfølgelig meget sky, men ikke saa sjælden
enda kom jeg den saa nær, at jeg af og til fik slængt nogle
Skud efter den, men i den stærke Fart, som den såtte, blev
det bare Bom. Interessant var det imidlertid at se Hunden
arbeide. Havde den om Høsten gaaet forsigtig, var dette i
endnu høiere Grad Tilfælde nu og fabelagtig lang var den Af
stand, hvorpaa den tog Veiret af Fuglen. Og saa lydløst for
stod den at tåge sig frem, at jeg mangen Gang ikke hørte den
seiv ganske faa Skridt undaf.
Rent forskjellig herfrå opfører Fuglen sig efter større Sne
fald. Da er den ofte saa spag, at den ikke forlader sit lune
Hui, før man næsten træder paa den, men under disse Om
stændigheder kan Jagt med staaende Hund ikke drives med
synderlig Fordel, thi Hunden kommer vanskelig frem i den
dybe Sne, og hvad det især generer den, hvis det er en Setter,
er de store Sneballer, som i Lindveir sætter sig mellem dens
Tær og ellers i dens lange Rag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
