Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
aldrig; dertil er den for ussel. Men en saadan
indvending vil neppe Henrik Ibsen høre paa;
han har en ubetinget tro paa menneskehedens
evne til at udvikles og løftes. Ligesaa mørk
som hans opfatning af samtiden er, ligesaa lys
og forhaabningsfuld er hans tro paa fremtiden
Ja, omkring 1870 synes han endog et øieblik at
have troet, at den store omvæltning var nær
forestaaende. Efter de sidst anførte linjer af
Ballonbrevet — hvori den nye «morgenrøde paa
seilads mod løftets land» bebudes — fortsætter
han saaledes:
«Skal vi med til festen, frue?
Ja, hvem ved, naar budets due
bringer kortet ? Vi faar se.
Indtil da jeg i min stue
gaar med hansker af glacé;
indtil da jeg søger fredning,
digter fornemt paa velin;
det vil harme godtfolks slæng,
jeg blir sagtens skjældt for hedning;
men jeg har en skræk for sværmen,
vil ei stænkes til af bærmen,
vil forvente tidens nærmen
i en pletfri bryllupsklædning.»
Enhver ved imidlertid, at det ikke gik, som
Ibsen havde haabet. Den fransk-tyske krig,
hvortil han havde næret saa store forventninger,
affødte vistnok pariserkommunen; men denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
