Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Latinske Piger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Latinske Piger. 119
akademiske Grader nogen som helst Porskjel paa de
to Kjøn, hvorfor da ogsaa særlig Højskolerne der
søges af kvindelige studerende fra alle Verdens Riger
og Lande.
England skjøtter officielt ikke om kvindelige Stu
denter; Landets gamle, ærværdige Universiteter staa
i Kraft af deres Statuter ikke aabne for Damer; vil
disse ad privat Yej skaffe sig den nødvendige Eag
dannelse og saa udøve den dertil knyttede Yirksom
hed, staar det dem frit for. Det nylig oprettede
«Dame-Pniversitet» er da ogsaa et Privat-Institut. I
Prankrig har Systemerne afløst hinanden under de for
skjellige Regeringer; Afgjørelsen af Spørgsmaalet om
Kvinders Adgang til Universiteterne er nu overladt
til disse seiv i hvert enkelt Tilfælde, men Antallet af
kvindelige studerende er kun ringe. Paa lignende
Maade forholder det sig i Italien og de skandinaviske
Lande, i Spanien forekommer de «latinske Piger» slet
ikke. I Tyskland er de ogsaa temmelig sjældne.
Lovhestemmelserne give Kvinder Ret til at underkaste
sig Studenterexamen og til at hospitere i enkelte Kol
legier, men derimod ikke til at lade sig immatrikulere
som ordentlige Tilhørere eller til at tage akademiske
Grader. Hvad endelig Østerrig angaar, har det i
adskillige Aar repræsenteret den sDængeste Negations
Princip. Spørgsmaalet er nok saa net blevet kvalt
ved to under Ministeriet Stremayr udstedte Reskripter.
Det første, der er rettet til Studenter-Examenskom
missionerne i Cisleithanien, bestemmer, at Kvinder
kan stedes til Studenterexamen, og at der, naar Kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
