Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Stormen brused og Brændinge11 brød
Med Vrag mod de bøjede Planker,
Roret frelste jeg kun med Nød,
Men kappe jeg maatte mit Anker.
Og atter jeg stævned fra Kyst til Kyst
Det forjeettede Land at finde,
Og atter svulmede stolt mit Bryst —-
Jeg saae det af Havet oprinde-
Tcnipel Ved Tempel sig heeded i Ly
Af laurbcerkroncde Høie
Om et olympisk Bjerg, som i Sky
Forsvandt for det spejdende Øje.
Jublende styred jeg Snekken mod Strand —-
Ja — jeg jubled — jeg Daare!
»Hil Dig, Dit Digtets dejlige Land,
Dig vil til Hjem jeg kaare!«
Sejlet hejsed jeg høit i Naa —
Frem, fremad i Aar og Dage!
Ak, de Morgana-Templer, jeg saae,
Veg altid længer tilbage.
Tilsidst de dukked i Bølge-as Favn ——·
Drømmenes Tid var ude!
Men søgte min Snekke vel derfor Havn
Og Fragt sont en Kjøbmandsskude? —-
Nejt Jeg har søgt det forjeettede Land —-
Kitti det stod min Hu til at finde,
Lad Andre nu kappes at søge en Strand,
Hvor der-er en Styver at vinde!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
