- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
27

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


»Jo, det skulde jeg tænke!« sagde lille Claus, »men jeg
kan ikke bære dig i Sækken hen til Aaen, du er mig for
tung, vil du selv gaa derhen og saa krybe i Posen, skal jeg
med største Fornøjelse kaste dig ud.«

»Tak skal du have!« sagde store Claus, »men faar jeg
ikke Havkvæg, naar jeg kommer ned, saa skal jeg prygle dig,
kan du tro!«

»O nej! vær ikke saa slem!« og saa gik de hen til Aaen.
Da Kvæget, som var tørstigt, saa Vandet, løb det alt hvad det
kunde for at komme ned at drikke.

»Se, hvor det skynder sig!« sagde lille Claus; »det længes
efter at komme ned paa Bunden igen!«

»Ja, hjælp nu først mig!« sagde store Claus, »for ellers
faar du Prygl!« og saa krøb han i den store Sæk, som havde
ligget tværs over Ryggen paa en af Tyrene. »Læg en Sten i,
for ellers er jeg bange, jeg ikke synker!« sagde store Claus.

»Det gaar nok!« sagde lille Claus, men lagde dog en stor
Sten i Sækken, bandt Baandet fast til og stødte saa til den:
Plump! der laa store Claus ude i Aaen og sank straks ned
til Bunds.

»Jeg er bange, han ikke finder Kvæget!« sagde lille Claus
og drev saa hjem med hvad han havde.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free