Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
takkede ham med Taarer i sine dejlige Øjne, fordi han havde
hævet hendes Fortryllelse.
Næste Morgen kom den gamle Konge med hele sin Hofstat,
og der var en Gratuleren til langt op paa Dagen; til
allersidst kom da Rejsekammeraten, han havde sin Stok i
Haanden og Vadsækken paa Nakken. Johannes kyssede
ham saa mange Gange, sagde, han maatte ikke rejse bort, han
skulde blive hos ham, thi han var jo Skyld i hele hans
Lykke. Men Rejsekammeraten rystede med Hovedet og sagde
saa mildt og venligt: »Nej, nu er min Tid omme. Jeg har
kun betalt min Gæld. Kan du huske den døde Mand, de
onde Mennesker vilde gøre Fortræd. Du gav alt, hvad du
ejede, for at han kunde have Ro i sin Grav. Den døde er jeg!«
I det samme var han borte. —
Brylluppet varede nu en hel Maaned, Johannes og
Prinsessen holdt saa meget af hinanden, og den gamle Konge
levede mange fornøjede Dage og lod deres smaa bitte Børn
ride Ranke paa sit Knæ og lege med sit Scepter; men
Johannes var Konge over hele Riget.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
