Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
væk var den, og væk blev den, trods alt hvad
der blev søgt.
Vaaren efter, som de var ifærd med at
pløie storaakeren op, tog Pasop paa at snuse
og snøfte ved en stor sten, som endnu den
dag idag ligger der i aakerkanten, og gav sig
saa til at grave med fremlabberne, saa
muldspruten fossede.
I samme stund jeg fik se det, sprang
jeg derhen; men da havde han allerede faaet
op i dagens lys noget, der saa ud som en
lodden skindpose, og som han rystede og sled
i med lidenskabelig arrighed.
„Saa jamænd mener jeg, det er den nye
luen min!“ raabte far, som ikke uden besvær
fik Pasops knurrende kjeft til at give slip paa
fundet.
Ja, det var virkelig luen af Svartepers
skind; den sag var klar nok. Men mindre
klart var det, hvorledes den var kommen ned
i jorden under storaakerstenen. Salomon var
den, som løste gaaden, da han høit og dyrt
forsikrede, at det var ingen anden end den
onde selv, som her havde været ude med
sine fantestreger, fordi Svarteper var en
troldkat.
Kun far rystede tvilraadig paa hovedet,
men sagde ingenting. Kanske dog, at ogsaa
jeg havde mine tvil; for jeg ogsaa forholdt
mig ganske taus.
Men nu, da jeg ikke længer er ræd for
et flettet birkeris, kan jeg dog sige saapas, at
Svarteper maaske har havt en god ven, som
gjerne vilde give ham en hæderlig begravelse.
*
Fra Krigen med Sverige 1808-9.
Ved premierløitnant K. I. Nandrup. Med tegning af A. Bloch.
Som bekjendt overfaldt englænderne i 1807
Kjøbenhavn, tog hele den danske flaade og
førte den med sig til England. Danmark blev
derved tvunget til at slutte sig til Frankrig og
erklære England krig. Der indtraadte uaar
og misvekst, og da engelske krigsskibe
blokerede kysten og stængte hver havn, kom
især Norge i den yderste nød. Endnu værre
blev det, da regjeringen paa grund af
forbundet med Frankrig i slutningen af februar
1808 ogsaa blev nødt til at erklære Sverige
krig, en krig, hvis byrder væsentlig kom til
at blive baarne af Norge. Landet var som
sagt da i den ynkeligste forfatning. Vi, som
selv i gode aar ikke kan brødføde os selv,
stod nu aldeles blotstillede. Ikke nok med, at
vi manglede alt, hvad der trænges for at føre
en krig: levnetsmidler, beklædning og
ammunition; nei, der var mangel overalt. Den fattige
sultede, og den rige led savn. Landet
fortvilede dog ikke; enhver anstrengte sig til det
yderste. Regjeringen fik efterhaanden istand en
korntilførsel for at lette den værste nød.
Tiltrods for at engelske krydsere fyldte farvandet,
søgte dog dristige og opofrende mænd i lette,
hurtigseilende baade at fragte korn fra Jylland
til Norge; mange skibe og ladninger blev
opbragte, og mandskabet kom i engelsk
fangenskab; men mange slap ogsaa lykkelig frem.
Den samme fædrelandssindede, opofrende aand
besjælede efterhaanden hele nationen.
Skibseiere gav sine skuder for at danne et
skibsvern, og rigmænd oprettede frivillige
afdelinger: grev Herman Wedel-Jarlsbergs frivillige
jægerkorps, Drammens frivillige jægerkorps,
Kristianias frivillige artillerikorps, Kristian
Augusts frivillige jægere og Tistedalens
frivillige jægerkorps. Og det var ikke alene de
rige, som var opofrende; nei, enhver, som
havde noget at give, ofrede det for armeen.
Befolkningen led selv nød for at kunne skaffe
hæren mad og klæder. Bonden tømte sine
stabure og kjøbmanden sine kjeldere og lagere.
Lange tog af vogne, fulde af levnetsmidler og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 12:09:03 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/julegodter/2/0020.html
