Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sidste dag før juleferien.
Af Bernt Lie.
*
Det var langt mod nord — nordenfor
polarcirkelen.
Gamle fader vinter havde iaar været
ordentlig i humør deroppe: Først en lang række
af frostblanke novemberdage med skinnende
nysne, maaneskin, nordlys og stjerneglitter.
Men saa kom december med tunge, veltende
skymasser for alt, som eiede lys og glans, og
det blev belgmørkt. Skytyngden lettede sig
med nogle iskolde regnbyger, som skyllede
sneen bort; — svart var det paa himmelen, og
svart blev det paa jorden, og midt ind i
mørket kom anstigende en brølende Boreas [1],
saa alt imellem himmel og hav rumlede og
tumlede i det uhyggelige mørke.
Ja — saa var mørketiden [2] rigtig inde; [[** sic ;]]
Imod slutten af maaneden stilnede stormen
af; men skyflommen blev igjen som et
brungraat taagetykke, rugende som et laag over
den skidne by.
Parafinløgterne flimrede som prikker i
gaderne og kunde ikke slukkes ved middagstid
engang; selv den store nye paa torvet lyste
saa kleint, at de maatte have ekstra løgter paa
madam Nagels bord, hvor fiskerne drak kaffe
og spiste skillingskage, — endda det stod lige
indunder den.
Oppe paa skolen gik det tungt med
lærdommen i de guttefyldte klasser, hvor
lamperne hang i rad under loftet og osede hele
den udslagne formiddag. Frikvartererne var
til liden glæde med sit tusmørke og hele
skolegaarden fuld af lersøle; gutterne drog sig
ind, naar pedelklokken lød, søvnige og med
slæbende, vaade støvler, saa pedelkonen, som
skulde vaske gange og gulv efter skoletid,
rasede over alt det skidt, som blev ført ind.
Paa lærerværelset sad overlærere og
adjunkter og smaasov mellem timerne, grætne og
blege allesammen efter mørketidens søvnløse
nætter; det var saa vidt, de strammede sig en
smule op, naar rektor kom farende ned fra
kontoret med en besked om timetabellen; ja,
for rektor var den eneste vaagne paa hele
skolen, endda man hver nat kunde se lys paa
kontoret til helt ud paa morgensiden. — Det
skulde nu ogsaa seet net ud, om selve rektor
havde døset af! Men sligt kan jo ikke tænkes.
Det var timen fra 12—1, og i 6te middel
havde de latin; for det var mandag.
Mandag er en graa dag — med alle ugens
6 hverdage trøstesløs for sig, søndagen altfor
langt borte i fremtiden og altfor nær ved i
fortiden. Men denne mandag havde den lykke
fremfor sine triste brødre i almanaken at være
den 22de december, og imorgen begyndte
juleferien, — den lange, snehvide, lystindrende
juleferie med søndags-klæderne paa flere dage i træk,
mors kagebokser tilgjængelige for mere eller
mindre lovlige tilnærmelser, selve glanspunktet,
den endnu hemmelighedsfuldt lokkende
juleaften ikke at forglem … nei hys! Vi maa
høre efter!
„Alacer, acer, campester, celeber …“
„Naa, Kristen, videre! — celebe …“
„Ce, ce …“
„Naada! Celer!“
„Celeber, celer, pedester …“
„Vrøvl, gut! Sid ned, du kan jo ikke et
grand, din dovne laban. Du faar komme du,
Anders.“
Dobbelt-Anders — ogsaa kaldet Jumbo —
var klassens hvilepunkt. Var man med slid
og sorg kommen saa langt gjennem rækken af
„labanerne“, „slynglerne“ og „idioterne“, at
Anders stod for tur til at blive hørt, da faldt
der ro over sindene. De vrede ord oppe fra
katederet gled over i en blid brummen:
[1] Boreas, norden vind.
[2] Saa kaldes dernord den tid midvinters, da solen
døgnet rundt er under horisonten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 12:09:03 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/julegodter/2/0044.html
