Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
~Jeg lider ikke mindre seiv ved vort tap end du; ti det
sverger jeg dig til, at var gutten blit ilive, hadde det været min
hensigt at gjøre langt mere for ham, end jeg nogensinde har
lovet dig. Der skulde blit en flink og kjæk sjøofficer av ham,
og du vilde blit stolt av ham. Men altsaa var det anderledes
bestemt, og vi faar bøie os under Guds vilje. Gud velsigne
dig og gi dig styrke til at bære dette tunge slag og stol frem
deles paa mig,
Din dig altid oprigtig hengivne
Percival Delmar
Altsaa det var, som jeg tænkte! Her hadde jeg det, sort
paa hvitt, med hans egenhændige underskrift. Jeg foldet øie
blikkelig brevet sammen og ståk det ind paa brystet.
~Du og jeg," mumlet jeg, ~vi skilles aldrig mere; saa meget
er sikkert!"
Jeg følte mig ganske aandeløs av sindsbevægelse og satte
mig ned for at komme litt mere til mig seiv. Drog saa atter
brevet frem og læste det igjennem endnu engang: Han er min far
og holder av mig, men tør bare ikke vise det! Og han hadde
hat til hensigt endog at gjøre mere for mig, end han til mor
hadde lovet. —
Atter la jeg brevet sammen, trykket et brændende kys paa
det og gjemte det paany.
~Og hvad saa videre?" tænkte jeg. ~Hvad gjør jeg nu?
Brevet her vil mor komme til at forlange tilbake, men hun
faar det bare ikke! Hverken med taarer eller trusler skal det
lykkes hende at faa mig overtalt til atter at skille mig ved det.
Hvad skal jeg gjøre? Ingen har set mig; der er ingen som
vet, at jeg har været her. Jeg gaar atter min vei og like om
bord paa fregatten. Jo, det blir her det bedste, jeg kan
tinde paa."
Saa optat var jeg av mine funderinger, at jeg ikke hadde
fæstet mig ved fottrin i trappen, før vedkommende allerede var
kommet langt nok ned til helt at ha avskaaret mig mit tilbaketog.
Jeg hørte nu paa lyden, at det maatte være bedstemor. Et øiebliks
eftertanke, og jeg blæste lyset ut og satte mig i positur: Med
den ene arm høit hævet og den anden ret utstrakt, samt endelig
med gapende mund og stivt stirrende øine. Slik ventet jeg
hendes indtræden.
Og bedstemor traadte ind, saa mig, slog i et skingrende
rædselsskrik og styrtet avmægtig til gulvet. Lyset, hun seiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
