Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Første Kapitel. Kirkebygningen som Helhed - § 13. Kirkebygningens Opførelse - § 14. Kirkebygningens Grundformer - § 15. Kirkebygningens indre Reisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
en Symbolik, tydende paa Kristi bøiede Hoved pag. Korset,
hvad doss vistnok kun er en i senere Tider indlagt Betydning.
§ 14. Kirkebygningens (jrundformer. XirkebvssninssenB
normale Grundform er en dobbelt, idet man skjelner mellem
I^ausskirker, som udvikler sin Form symmetrisk paa begge
Sider af en Linie, som vi kalder Kirkens Længdeaxe, og
Central kirker, der udvikler sin Form regulært til alle Sider
omkring et ’Punkt, som vi kalder Kirkens Centrum.
Langkirkerne (de basilikale Kirker) kan optræde med
eller uden det Tværskib ved Koret, der giver dem Korsform
(latinske Korskirker), ligesom Centralkirkerne (Kuppel
kirkerne) enten kan udvikle sig som (sirkel, Sextenkant, Otte
kant, Kvadrat eller som Korskirke med lige lange Korsarme
(græsk Korskirke).
Korsformen, der altsaa kan indtræde i begge Kirkearters
Hovedformer, er neppe umiddelbart fremgaaet af noget symbolsk
Hensyn, men har naturligt udviklet sig af de kirkelige Kultus-
N6NBM. medenB den tidlisst deri indla^te Bvmdolik vel nar
bidraget til at flxere Korsformen. Den senere B^iudoiik gjør
imidlertid Korskirken til et Billede af den korsfæstede Frelser,
hvis Aasyn vender mod Vest (Lysets Nedgang). Koret skal
da betegne Pladsen for Kristi Hoved, de to VeBttaarne Naglerne
gjennem Kristi Fødder,. Tværskibet Korsets Arme o. 8. v., men
saadant Sindbilledmageri er først bagefter indlagt i de færdig
udviklede Kirkeformer.
Bs6dvanli^ atBlutteB Xirken i <38t over oss dass Alteret at
en indad mod Xirken aaden, nalvrund, kvelvet MBc;ne, der
udåd kan viBe Biss Bom nalvrund eller pol^ssonal, men altid ei
lavere oss Bmalere end Koret. Denne bisone KaldeB
oss tsieB ss^jerne ossBaa til Oentralkirkerne
mod t)Bt. Nn Jordal under eller mellem
laaruene st^artnex) akBlutter Nrken mod VeBt. BaaledeB deleB
Xirken etter Bin (^rundtorm i Kor, IveerBkid
nedens vel), I^anssBkid oss laarntod eller Xartliex (MenissN6d6NB
Del). I de oldkriBtne Xirker kom dertil toran Xiiken en
Atrium) med Mre ?ortiouB (86 § 23 oss I^iss, 6),
§ 15. Kirkebygningens indre Reisning. Mindre Kirker
kan optræde uden indre Støtter for Tagværket (enskibede
Kirkelig Kunstarkæologi. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
