- Project Runeberg -  Kristi Lære og Kirkens Lære /
29

(1894) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Og dog kunde man være berettiget til at
formode, at Bøger, der saaledes som denne og
Kvækernes, Garrisons, Balus og adskillige andres Arbejder
i samme Retning maatte vække en ganske
overordentlig Opmærksomhed og Bevægelse, baade blandt
Hyrderne og Faarene, da de paaviser den officielle
Kristendoms Falskhed.

Arbejder af denne Art, der jo berører selve
den inderste Kerne af Kristi Lære, burde dog
kunne paaregne i det mindste at blive stærkt
kritiserede, modbeviste og fordømte.

Men, nej! Ubrødelig Tavshed over hele Linien:
Mennesker med de mest forskellige Livsanskuelser,
baade Troende og saakaldte Fritænkere, synes at
have lovet hverandre ikke at tale om, hvad der
fremkommer for at oplyse Menneskeheden om Kristi
sande Lære. Derved opnaas det, at Arbejder af
dette Slags forbliver ubekendte eller hurtigt glemmes.

Aller mærkværdigst er det dog maaske, at to
andre Arbejder, om hvis Tilværelse jeg ikke har
haft nogen Anelse, førend jeg fik dem tilsendt, efter
at mit Skrift „Hvori bestaar min Tro?“ var
udkommet, ligeledes har kunnet undgaa at tildrage
sig Opmærksomhed i de sidste Kredse. Disse to
Bøger, Dymonds: „On war“ (London 1824) og Daniel
Mussers: „Om Sagtmodighed“ (1864), behandler
nemlig det vigtige Spørgsmaal ikke blot teoretisk
men ogsaa med Hensyn til det praktiske Liv,
saaledes ogsaa Kristendommens Forhold til
Krigstjenesten, noget, der jo maa have særlig Interesse
nu paa Grund af Indførelsen af den almindelige
Værnepligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 24 15:38:52 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkens/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free