Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skrift tordnede mod disse Kristne og søgte at
bevise, at deres Holdning var stridende ikke blot mod
almindelig sund Fornuft men ogsaa mod Skriftens
Ord. Det var som sagt meget let forstaaeligt, og
det kunde vel endog anses som berettiget at tordne
saaledes mod Folk, der paa den ene Side vælter
Krigens Byrder fra sig, medens de paa den anden
Side ikke nægter sig nogen af de Fordele,
Samfundet tilbyder dem. Men derimod var deres
Udfald mod Sagtmodighedsprincipet ikke berettiget.
Thi enhver Kristen bør holde sig
Sagtmodighedslæren efterrettelig; den er klart og tydeligt
fremstillet af Kristus, og dens Indhold kan ikke
bortfortolkes. Baade Peter og Johannes siger, at man
skal lyde Gud mer end Mennesker. Men hvor er
det da muligt for en Kristen at drage i Krig, naar
Kristus udtrykkelig har sagt, at man ikke skal sætte
sig mod det onde?
Forfatteren anser selve Principspørgsmaalet for
løst herved.
Men han gaar dernæst over til at undersøge
Spørgsmaalet om, hvor vidt en Person, der
undslaar sig for at gøre Militærtjeneste, kan have Ret
til at benytte sig af de Fordele, som bydes ham i et
Samfund, der støtter sig til Magten.
Forfatteren kommer til den Slutning, at en
Kristen, der hylder Sagtmodighedslæren, og som
derfor ikke kan paatage sig Krigstjeneste, heller
ikke kan være Medlem af Regeringen eller af nogen
Domstol eller Forvaltningsgren, lige saa lidt som
han til Gavn for sine egne, personlige Anliggender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
