Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjærgprædikenens Lære er ikke andet end en Række
nydelige men ganske upraktiske Drømmerier, der
skyldes le charmant docteur (for at benytte et
Udtryk af Ernest Renan), og som kunde være gode
nok for de Gallilæer, der levede for atten
Aarhundreder siden, og endnu kan passe for de
halvt civiliserede russiske Bønder eller for russiske
Mystikere som Tolstoj, men derimod aldeles ikke
for den højtudviklede evropæiske Kulturstat.
De udenlandske Kritikere har paa en saa
hensynsfuld Maade, at jeg umuligt kan bære Nag til
dem derfor, givet mig at forstaa, at det simpelt
hen er en Følge af min Mangel paa Kendskab til
Historien og til alle de mange Forsøg, der er
gjorte paa at bringe Bjærgprædikenens Lære
ud i det praktiske Liv, naar jeg har troet det
muligt, at Menneskeheden nogensinde vilde kunne
lade sig lede ad den Vej, der antydes i
Bjærgprædikenen. Dennes Lære, det indrømmer jeg, passer
aldeles ikke til vor Tids himmelhøje Kultur med
dens Kruppske Kanoner, med røgfrit Krudt,
Kolonisationen af Afrika, irlandsk home-rule,
Parlamentarisme, Journalistik, Strejker, Konstitutioner og
Eiffeltaarne.
Saaledes har Vogué udtalt sig om mig,
ligeledes Leroy Beaulieu, Mathieu Arnold, den bekendte
amerikanske Fritænker Ingersal o. m. fl.
Ingersal er naiv-frimodig nok til at erklære,
at „Kristi Lære passer ikke for vort industrielle
Aarhundrede“ — det er netop, hvad vor Tids
hyperciviliserede Mennesker tænker om Kristi Lære.
Man siger, at denne Lære aldeles ikke passer for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
