- Project Runeberg -  Kristi Lære og Kirkens Lære /
409

(1894) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

409

allerede den næste Dag tog sin Klage tilbage og
bad sin Chef om at lade de to Bønder slippe fri,
da han nemlig havde haft Lejlighed til at se, hvor
grusomt de andre Bønder blev behandlede. Jeg
véd ogsaa flere Tilfælde, hvor Soldater har nægtet
at lystre, naar der blev kommanderet „Fyr!“ og
jeg kender endnu mange flere Tilfælde, hvor
Officerer har vægret sig ved at overtage Kommandoen
over saadanne Eksekutionstropper.

Vi ser saaledes, at Folk undertiden bliver klare
over sig selv, endnu længe forinden de har begaaet
den Forbrydelse, man har villet forlede dem til,
undertiden umiddelbart forinden, undertiden først
efter at Forbrydelsen er begaaet.

De Folk, der kørte med det omtalte Tog, var
jo paa Vejen for at mishandle og dræbe deres
Medskabninger, men ingen kunde sige, om de vilde
udføre deres Forehavende, eller om de vilde opgive det.
Hvor ringe Del af det hele Ansvar der end falder paa
hver enkelt, og hvor stærkt rodfæstet den
Forestilling end er hos alle de paagældende, at de ikke
er Mennesker, men Guvernører, Politimestre, Officerer
eller Soldater, og at de i denne deres Egenskab
kan træde enhver menneskelig Følelse under Fødder,
saa kommer der dog en Tvivl op i dem, naar de
begiver sig paa Vej til det betegnede Sted, om
hvorvidt de nu ogsaa handler rigtigt, og jo nærmere
de kommer, desto stærkere bliver denne Tvivl, og
i det Øjeblik, de skal til at skride til Handling, vil
denne Tvivl have naaet sit Højdepunkt.

Det hjælper ikke, at Guvernøren ved at kaste
et Blik paa sine glimrende Omgivelser kan faa et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 24 15:38:52 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkens/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free