- Project Runeberg -  Kirken og den Psykiske Forskning /
33

(1922) Author: Haraldur Níelsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33

tetsbeviser; hun fortalte, at hendes Navn havde været
Ingeborg, og i hvilken Del af Island hun liavde levet sit
Jordliv, og hvornaar hun var død og paa hvilken Maade.
Jeg skrev til denne Landsdel og fik der af en ældre
Dame Oplysninger om, at en Kvinde ved dette Navn
virkelig havde levet der og var død i det Aar og paa
den Maade som angivet ved Seancerne. I Reykjavik
havde jeg ikke kunnet finde nogen, som havde Anelse
om hendes Eksistens. Inden jeg rejste til England, holdt
jeg en Seance med det omtalte Medium (lad os kalde
hende Fru J.) — og havde en Samtale med »Ingeborg«.
Jeg spurgte hende, om hun nu vilde prøve paa at give
mig Tegn paa sin Nærværelse gennem et engelsk
Medium. Dertil var hun meget villig og sagde, hun vilde
prøve paa at give sit Navn. Jeg mindede hende om, at
Navne var altid vanskelige at faa igennem, og navnlig
vilde hun finde det vanskeligt, naar hun skulde arbejde
med et engelsk Medium, for hvem de islandske Navne
vilde være fuldstændig fremmede. Da foreslog hun, at
vi skulde aftale et Tegn, ved hvilket hun skulde give
sig til Kende. Dette syntes jeg godt om og foreslog, at
hun skulde række den højre Haand i Vejret, naar hun
prøvede paa at vise sig for et engelsk Medium i min
Nærværelse. Men »Ingeborg« syntes ikke om dette og
vilde selv bestemme Tegnet, hvilket jeg selvfølgelig
straks gik ind paa. »Jeg vil vise mig med et Kors«,
sagde hun. Men med det var jeg ikke rigtig fornøjet,
fordi jeg syntes, at det var saa almindeligt, og derfor
kunde man bagefter sige, at det kun var et tilfældigt
Sammentræf. Da bemærkede hun: »Først viser jeg mig
med et Kors, dernæst tager jeg det og kysser det.«
Dermed var jeg tilfreds, for nu var Tegnet et sammensat
Tegn, bestaaende af to Led, som det ikke vilde være saa

Kirken og den psykiske Forskning.

3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:51:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkeopsyk/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free