- Project Runeberg -  Kirken og den Psykiske Forskning /
76

(1922) Author: Haraldur Níelsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76

den yderste Dag, og beskrive, hvor rolig og uforstyrret
Søvnen vil blive. Først paa den yderste Dag vil der
blive Tale om en Genforening med ham. Andre Præster
derimod er ærlige nok til at bekende, at Kirken i
Virkeligheden intet véd om de afdødes Tilstand fra det
Øieblik, da Bevidstheden forsvinder ved Legemets Død.

Muligvis vil nogle af mine Tilhørere tænke i deres
stille Sind. »Nu giver du os en Beskrivelse af de
kirkelige Tilstande, som ikke passer med Virkeligheden. Saa
forældede Begreber holder Præsterne ikke længere paa.«
Men jeg forsikrer Dem, at jeg overdriver ikke. Adskillige
Præster prædiker endnu saadan, og de mener sikkert,
at det er den rene orthodokse, lutherske Lære. I en
Ligtale, som en bekendt Præst i Island holdt i Aaret 1907,
kaldes Døden »Rædslernes Konge«, som tvinger høje og
låve til at adlyde hans Bud og betræde den
frygtindgydende Vej ind i Gravens Mørke.

I mange Aar har jeg gjort mig Umage for at studere
alle de Bøger, jeg har kunnet faa fat i, hvori de kirkelige
Tilstande i de første Aarhundreder beskrives. Mere end
én Gang har jeg rejst til England for at faa fat i
saadanne Bøger. Blandt andet er det blevet mig ganske
klart under disse Studier, at de første kristne saa helt
anderledes paa Døden. Deres Forestillinger i saa
Henseende var vidt forskellige saa vel fra Datidens jødiske
som hedenske Idéer.

De mente, at i Virkeligheden var den afdøde ikke
gaaet tabt for dem — Samfundet med den hedengangne
var ikke afbrudt. Og fordi de troede, at hans
Individualitet og Bevidsthed var uforandret, og at den, de havde
elsket, tilhørte dem lige saa fuldt efter Døden, som før
han døde, saa ansaa de Døden for at være en Ophøjelse,
en Ære og en Herlighed. Vi kan læse hos Kirkefædrene,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:51:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkeopsyk/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free