Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
høstet stor Belæring ved at gore Brug af denne Evne. Jeg har staaet
ved mange Dødslejer. Men en Beskrivelse af det, som jeg den ene
Gang saa, kan passe paa alle de andre.«
Davis var engang til Stede ved en ældre Kvindes
Dødsseng og har beskrevet Dødens Forløb, saaledes som
det viste sig for hans aandelige Syn:
»Jeg saa«, siger han, »at den legemlige Organisme ikke længer
kunde udføre det aandelige Princips forskelligartede Krav. Men
Kroppens Organer syntes ligesom at ville modsætte sig den livgivende Sjæls
Bortfjernelse. Muskelsystemet kæmpede for at bibeholde Evnen til at
kunne røre sig; Nervesystemet anstrengte sig for at bevare Følelsen, og
Hjernen anstrengte sig for at fastholde Intelligensen eller
Bevidstheden; Kroppen og Sjælen lignede to Venner, som følte, at de nu for
stedse maatte skilles. Disse indre Stridigheder viste sig for de ydre
Sanser som en kvalfuld Lidelse; men jeg er taknemmelig og lykkelig
over at have erfaret, hvorledes disse Tilsyneladelser ikke var Tegn
paa Smerte eller Ulykke, men kun fremkom ved, at Aanden stod i
Begreb med for stedse at aflægge den jordiske Klædning.
Nu indhylledes Hovedet i en smuk, mildt lysende Atmosfære, og
samtidig saa jeg den store og den lille Hjerne udvide sine inderste
Dele. Jeg saa dem afbryde de for dem særegne galvaniske Funktioner,
og senere mærkede jeg, at de ligesom mættede sig med den
Livs-elektricitet og Livsmagnetisme, som tilhører underordnede Organer.
Hjernen viste sig pludselig ti Gange mere positiv magnetisk, end den
nogen Sinde havde været i den sunde Tilstand. Dette Fænomen gaar
sædvanligvis forud for den fysiske Opløsning.
Nu var Dødsprocessen begyndt; Hjernen trak lidt efter lidt de
livgivende Fluider fra Kroppens øvige Dele tit sig, og i samme Grad, som
Organismens Ekstremiteter blev mørke og kolde, forekom Hjernen lys
og glinsende.-
Jeg saa i den milde aandelige Atmosfære, som udgik fra den
døendes Hoved, hvorledes de ubestemte Yderlinier af et andet Hoved
dannedes, og hvorledes det lidt efter lidt udviklede sig og til sidst
blev saa kompakt og stærkt glinsende, at jeg ikke længere hverken
kunde se tværs igennem det eller betragte det saa ufravendt, som
jeg gerne vilde. Medens dette Hoved udskiltes og organiseredes uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
