- Project Runeberg -  Kirken og den Psykiske Forskning /
95

(1922) Author: Haraldur Níelsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

95

sker en fuldkommen Adskillelse mellem Sjæl og Legeme
i Døden, og at Mennesket har sin fulde Bevidsthed straks,
naar det vaagner op. Han har sikkert aldrig fortalt noget
om det jordiske Legemes Opstandelse. Den nye Viden
er i den fuldeste Overensstemmelse med Jesu egne
Udtalelser.

Mange af Menneskehedens viseste Mænd har anet, at
der foregik noget vidunderligt i Dødens Stund, og at
vi derfor slet ikke skulde frygte dette store Øjeblik. Det
var Jakob Boehme, der raabte til sin Søn, lige før han
drog det sidste Suk: »Aabn Døren, og lad mere af denne
skønne Musik komme ind!«

Den engelske Ærkedegn Basil Wilberforce siger et
Sted: »Jeg synes altid, at det Værelse, hvor en døende
udaander, fyldes med Engle.«

De kender sikkert alle den lille Fortælling om
Søvnens Engel og Dødsengelen. De gennemvandrede Jorden
en Aften som Brødre Arm i Arm og lejrede sig paa en
mosbegroet Høj. Da alt blev tavst, og Natten nærmede
sig, rejste Søvnens Engel sig og udstrøede med varsom
Haand de usynlige smaa Søvnkorn, som Aftenvinden førte
hen til Menneskenes Boliger. Og nu faldt de alle i Søvn,
fra Oldingen til den diende i Vuggen, og de glemte alle
deres Smerter og Sorger. Og glad ved Tanken om, at
næste Morgen vilde Menneskene prise ham som deres Ven
og Velgører, lagde Søvnens kærlige Engel sig hos sin
alvorligere Broder. Men Dødsengelen saa paa ham med
stille Vemod, og en Taare tindrede i hans store, mørke
Øje: »Mig kalder Jorden sin Fjende og
Glædesforstyr-rer.« »O, min Broder!« svarede Søvnens Engel, »vil ikke
ogsaa den gode, naar han opvaagner, taknemmelig
erkende dig som sin Ven og Velgører og velsigne dig? Er
vi ikke Brødre og Sendebud fra én Fader?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:51:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkeopsyk/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free