- Project Runeberg -  Kirken og den Psykiske Forskning /
100

(1922) Author: Haraldur Níelsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

»afdødes Sjæle«. Jeg fremhævede da, at jeg med Vilje
havde undgaaet at benytte Udtrykket »afdødes Sjæle«, men
derimod holdt mig til det ny-testamentlige Udtryk
»Aander«, og at der i N. T. var Tale om Forbindelse med
Aander, kunde ingen benægte. Jeg mindede ogsaa om, at jeg
havde sagt i mit Foredrag, at de første Kristnes
Forestillinger om disse Ting maaske havde været noget uklare;
men at de havde kendt Fænomenerne, fremgik tydeligt
af Beretningerne i det nye Testamente. Det var tænkeligt,
skønt ikke videre sandsynligt, at de havde været ivrige
efter at komme i Forbindelse med disse højere
Intelligenser, som de kaldte Aander, endskønt det ikke stod
dem rigtig klart, hvem de egentlig var. Men selv om de
første Kristne ikke havde vidst, hvem »Aanderne« var,
saa vidste vi nu bedre Besked, vidste, at det var afdødes
Sjæle. Det er som bekendt de mange Identitetsbeviser,
som har overbevist os herom.

For Resten synes jeg, at der er forskellige Ting i det
nye Testamente, som tyder paa, at man netop ved Ordet
Aand (paa Græsk pnevma) i denne Forbindelse forstod
en »afdøds Sjæl«. Jeg vil i saa Henseende først og
fremmest minde om to Steder, hvor pnevmata kun kan betyde
afdødes Sjæle: Hebr. 12,23 (»og til de fuldkommede
retfærdiges Aander«) og I. Pet. 3,19 (»levendegjort i
Aanden, i hvilken han ogsaa gik hen og prædikede for
Aanderne, som vare i Forvaring, som fordum vare genstridige,
dengang Guds Langmodighed ventede i Noas Dage«).
Det er jo soleklart, at der paa det første Sted er Tale om
de retfærdige, afdøde Menneskers Sjæle og paa det sidste
om de genstridige Menneskers Sjæle, som levede paa
Jorden i Noas Dage. Hvis man ikke vil tro mig, kan man slaa
op i Grimm’s Lexicon Graeco-Latinum in Libros Novi
Te-stamenti. Naar Gud i Hebr. 12,9 kaldes »Aandernes Fa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:51:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kirkeopsyk/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free