Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Jeg kan ingen Kredit faa mere, du véd det jo
godt. Folk snakker endogsaa om det!
Fruen. Aa, Edvard, du er ingen Mand!
(Skænker i hans Glas; han drikker stadig). Indsél’ dll da ikke,
at vi med ét Slag kan bringe alle Rygter og al
Sladder til at forstumme, naar vi blot bolder dette
Jubilæum ?
Vilradsen. Jamen, hvordan skal vi — kunne
— holde det?
Fruen. Du glemmer de fem tusind Kroner!
Vilradsen. Ja, de stakkels Obligationer —
vort eneste — eneste —
Fruen. Nødanker! Ja, den Floskel kender
jeg ogsaa.
Vilradsen. Det er jo — det er jo dem,
hvoraf vores — vores lille —
Fruen. Kamilla skal have Udstyr! Ja, det
véd jeg, det véd jeg altsammen.
Vilradsen. Og du kan da begribe, at kommer
det ud, at jeg skal have — Jubilæum, saa vil •—
vil Regningerne strømme ind.
Frue n. Du blander alting sammen. Kamilla
skal jo ikke have Bryllup det første Aar, og én
Gang maa vi da vinde i Lotteriet! Naa, desuden,
lad du Munks betale Udstyret, hvis det skulde
knibe; de har jo Penge nok! Nej, véd du hvad,
Edvard, hvis alle Mennesker havde saa mange
Betænkeligheder som du, saa var der da ingen, der
kom til at holde Jubilæum.
Vilradsen. Ja Munks — Munks — hvad
det var, jeg vilde sagt —
Fruen. Men, saa skynd dig dog, Edvard!
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
