Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - 8. Om en drøm, som De hundrede ridderes konge drømte, og om det store slag for Bedegran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Tilslut blev de elleve konger med saa mange av
sine mænd, som endnu var ilive, trængt over en
liten elv. Men da Artur vilde sætte efter dem, viste
sig med en gang Merlin paa en kulsort hingst, og
han holdt sine hænder op og ropte: n Stans!*
Og han siger til Artur: „Tykkes dig ikke, at
nu er der rundet blod nok? Ti av tre snese tusen
mand er nu ikke uten femten tusen ilive. Gud vil
ikke du skal forfølge disse elleve konger videre og
dræpe mere folk, og derfor vil lykken vende sig
fra dig, om du frister. Men nu vil du faa fred for
dem i tre aar, for de har mere i sine hænder end
de vet om: romere og blaamænd har landet i deres
riker og plyndrer og brænder, saa frygt ikke for
dem i tre aar. Men drag hjem og la opsamle alt
hærfang her av valen; del det ut til dine mænd og
spar hverken guld eller sølv, ti dine venner har
forskyldt, at du lønner dem fyrstelig; idag har de
kjæmpet for dig mot den tapreste og sterkeste hær
i verden, ti disse elleve konger er uten like."
Det er sandt, ft siger kong Ban og kong Bors,
«ilde er det, kong Artur, at de staar eder imot, ti
vilde de bøie sig under eder, da var I den første
konge i kristenheten."
Saa drog hærene hjem til London, og Artur delte
byttet med Ban og Bors og skjænket dem kongelige
gaver av sit eget gods, og de tre konger delte ut til
sine riddere og mænd, saa en og hver ned til den
ringeste og yngste svend blev rikelig lønnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
