Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - 5. Hvorlunde herr Akkolon tok paa sig at kjæmpe mot Artur - 6. Om kampen mellem Akkolon og Artur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
jeg evner for hendes kjærlighets skyld," siger ridderen,
omfavner og kysser dvergen og gir ham guld.
Straks efter blir han vår en frue og tolv jom
fruer, som gaar der i skogen og sanker lægeurter,
mens nogen væbnere staar og holder deres hester.
Han gaar hen til fruen, hilser høvisk og spør,
hvor han monne være? Hun svarer det er hen
des husbonds skog, og da hun skjønner ridderen er
faret vild og kommet fra sit følge, byder hun ham
med sig hjem. Og paa veien klager hun sin nød;
det er herr Onslaks frue, og hendes husbond ligger
syk og saaret, men nu har herr Damas sendt bud,
at han har fundet en kjæmpe, og byder herr Onslak
dyste med ham imorgen. Det vil herr Onslak, endda
han er syk og saaret. Da tænker herr Akkolon det
er denne kamp, som Morgan le Fay har ment, da
hun sendte ham sverdet. Derfor tilbyder han herr
Onslak at ride dysten for ham. Og herr Onslak og
hans frue blir glad og takker ham meget.
6. Om kampen mellem Akkolon og Artur.
Aarle om morgenen efter messen møtes de to
riddere paa en eng i skogen. Og meget folk fra
landet omkring er kommet for at se paa tvekampen.
Men just som Artur skal stige i sadlen, kommer en
mø ridende, og Artur kjendte hende, hun var
en av Morgans terner. Og møen rakte ham
sverd og slire og sa: „ Eders søster Morgan sender
eder her Eskalibur for sin søsterlige kjærlighets
skyld." Artur blev glad og takket møen. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
