Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - 6. Om kampen mellem Akkolon og Artur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
tilbake og sverdet flyr ut av hans haand. Da var
Artur litet sen, sprang frem og grep det, og han
kjendte straks det var hans eget rette sverd. «Vel
kommen," roper han og kysser det, altfor længe
var du fra mig, og svære såar har du voldt mig,
men aldrig elsket jeg dig som nu." Og han sprin
ger ind paa Akkolon, river til sig sliren, som hæn
ger ved hans side, og kaster den langt hen i
marken.
n Nu skal du bøte," roper Artur, for den pine
du har voldt mig, og alt det blod du har spildt fra
mig, og for dine uridderlige ord nys." Dermed for
han ind paa herr Akkolon av al sin magt, kastet
ham til jorden, rev hjelmen av ham og hugget ham
i hodet, saa blodet sprutet fra mund og næse og
ører. «Dræp mig," siger herr Akkolon, Bti jeg kan
ikke overgi mig; jeg har svoret ingen naade at gi
eller ta i denne kamp. Saa gjør med mig, hvad
I vil; Gud naade min sjæl."
Da tyktes det Artur han skulde kjende den
anden, og han mindes trolddommen paa skibet og
sin søster Morgan le Fay og spør: «Ridder, for
Jesu skyld sig mig eders navn og hvordan I fik
dette sverd?" „ Herre," svarer den anden, jeg
heter Akkolon, en jarl av Frankrike, og dette sverd
sendte mig Morgan le Fay, for det er mere end et
aar siden hun blev min frille. Og ofte lovet hun
mig dette sverd, om jeg dermed vilde dræpe hendes
broder kong Artur, som hun hader over alle mænd
paa jorden, og om jeg vilde være hende til vilje i
dette stykke, da lovet hun at undlive sin husbond
og gjøre mig til konge i Engelland og Gor, og hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
