Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
reiste sig og gik knurrende imot ham; da la han
haanden paa sit sverdfæste og drog sverdet ut.
Men en haand kom og slog ham over armen, saa
verget faldt fra ham, og en røst sa: n O litet troende
og svake sjæl, sætter du endda din lid mere til dit
sverd end til din skaber?" „ Fader," siger Lancelot,
Jeg takker dig, at du revser mig, naar jeg handler
ilde; da vet jeg, at du regner mig for din søn." Og
han tok op sit sverd, ståk det i balgen og gik frem
mellem løverne, men de gjorde ham intet. Da gik
han ind i borgen og frem til det store taarn; alle
dører og porter stod oppe, men der var ingen folk
paa borgen, eller alle var gaat til ro.
Nu gik han ind i taarnet og op av mange trap
per, og sidst kom han til en stængt dør. Da satte
han sin haand imot døren, men han kunde ikke
faa den op. Og han hørte fra kammeret derinde
en røst, som sang saa søtt som intet paa jorden:
nÆre være Faderen i det høie!" Og Lancelot
knælte ved den stængte dør, ti han skjønte vel, at
Sanktgral var i det kammer.
Da bad han høit: „ Herre Jesus Kristus, av din
mildhet, tilregn mig ikke mine synder, som jeg har
syndet tilforn! Men har jeg øvet en eneste daad,
som hadde dit velbehag, da la mig nu se ikkun et
ringe glimt av det jeg har søkt saa længe, ti mit
hjerte begjærer intet andet mere end at skue et
glimt av din herlighet!"
Og den lukkede dør sprang op, og der skinnet
en klarhet ut av det lønlige kammer, som om al
jordens fakler var tændr derinde. Da saa Lancelot
bordet av sølv, og det hellige kar stod derpaa, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
