Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Derefter knælte han ned foran Sanktgral, og
hans sjæl for ut av hans mund i et spædt barns
lignelse, og Josef av Arimatæa bar den paa sine
armer op til Himmelen, og englehæren fulgte dem
og sang „ Gloria". Men herr Percival og herr
Bors saa en haand, som kom ned fra oven og tok
bort Den hellige Sanktgral. Og siden har intet
menneskes øie set Guds løndommer her paa jorden.
Men herr Galahads jordiske legeme blev be
gravet i Sarras. Og herr Percival gik ut i ørkenen
i en eneboers klædning, og herr Bors fulgte ham»
men han bar verdslig dragt, fordi det var Guds
vilje, at han skulde vende tilbake til Engelland.
Men før aaret var omme døde herr Percival som
Galahad hadde sagt, og herr Bors jordet ham
hos herr Galahad og Percivals søster. Men der
efter for herr Bors fra Sarras, og han hadde
mange eventyr, og tilslut kom han til Karlion, til
Arturs gaard.
Da blev der usigelig glæde, ti alle hadde trodd
ham død, siden han hadde været borte saa
længe. Og han fortalte sine eventyr og alt som
var hændt herr Percival og herr Galahad og om
Sanktgral. Da lot kong Artur skrivere komme, og
de skrev den gjæve ridders eventyr i en stor bok,
og den blev forvaret i sakristiet i Canterborg og
var der i mange hundrede aar.
Men til Lancelot talte herr Bors i løndom og
sa: „Galahad, som var eders egen eneste søn, bød
mig hilse eder, at I mindes denne verdens usik
kerhet og alt I tåltes ved den tid I var alene til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
