Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
siger Lancelot, J lyver, naar I siger, at en av disse
ti riddere laa med vor dronning inat." Da kastet
Meliagrans sin hanske for Lancelots fot, og han tok
den op og de enedes om at kjæmpe dysten den
ottende dag fra denne i engen ved Vestminster.
Men Meliagrans sa: «Siden det nu er slik, at vi
skal kjæmpe en tvekamp sammen, da beder jeg
eder for eders ridderskaps skyld, at der maa ikke
være uvenskap imellem os saalænge." »Vel," siger
Lancelot. Og Meliagrans bad dem alle følge med
til hallen og faa mat, forinden de for fra hans borg.
Og da de hadde spist, spurte han Lancelot: „ Herre,
lyster det eder ikke at følge med mig og se min
borg, ti min fader, som jeg vet var eders gode ven,
lot den bygge med stor umake." wSom I vil,"
svarer Lancelot. Saa gik han med Meliagrans, og
da de kom til et ensomt taarnkammer, traadte herr
Meliagrans paa en fjæl i gulvet, og der aapnet sig
en lem under Lancelot, saa han styrtet ned ti favner
i en kjelder under taarnet.
Men da Meliagrans kom tilbake og folk spurte
efter Lancelot, svarte han: Her kom en ung jom
fru, og han talte med hende en stund i den ytre
borggaard. Og derefter tok han sin væbners hest
og red bort med hende." Da tænkte de andre,
Lancelot var faret ut paa noget eventyr, som han
ofte gjorde, og hans væbners, Laveins, hest var
borte av stalden.
Saa lot fru Guniver de saarede riddere lægge
paa baarer og red med sit følge hjem til London.
Men da kong Artur hørte, at herr Meliagrans hadde
skyldt hende for utroskap og kastet sin hanske til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
