Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Artur selv og herr Gavein maa ingen mand saare,
men heller dø.
Og den næste morgen faldt Lancelot ut av bor
gen med hele sin hær, og der blev et stort slag,
men ridderne av Castel Joyeuse gjorde ikke mere
end verge sig, naar de trængtes av kongsridderne.
Da stevnet kong Artur selv mot Lancelot med fæl
det lanse, men Lancelot bøtet for sig med skjoldet og
blev end ikke rokket i sadlen. Men derefter drev
han sin hest forbi kongens uten at røre ham. Og
slik veg Lancelot for kongen, til hans skjold var
helt splintret; da red kongen mot ham fjerde gang,
og Lancelot holdt stille i marken og bød sit bryst
mot kongens lanse. Men herr Lionel saa sin fræn
des fare og jog frem med fældet lanse og kastet
Artur av sadlen. Da sprang Lionel fra hesten og
drog sit sverd, mens han sa: Min herre Lancelot,
und mig at ende denne strid." «Nei, nei," siger
Lancelot, og han springer av sadlen, løfter kong
Artur op paa sin egen hest og knæler, mens han
fatter om kongens fot i stigbøilen en stund. Men
da Artur sat i sadlen, da saa han ned paa Lancelot,
og han mælte intet, men taarerne brast ut av hans
øine.
Og da han kom tilbake til sin fylking, da lot han
blaase i lur og sin hær trække tilbake for den dag.
Men Gavein lastet kongen meget for dette, og Lan
celots riddere var ogsaa forbitret paa sin herre for
dette og sa: n Daarskap er det av eder at spare
eders fiender, som ikke vil spare eder, og I vil
neppe tilstede os at verge vort eget liv mot dem."
Men rygtet om den store strid mellem kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
