Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62’4 Om Vandemt Cap.xxl.
dersore merkeligt, at man skal paa saadanne jevlte Lande sinde Moradser, der gaae
ligesaa ordentlige som et Vaiid eller Elv, man kan see at de have deres Udlob i
Ser , hvilket er oiensynligt paa Lister, hvor Moradset haver sin Strekning tvert
igiennem det hele Land, og haver sin lange lige Strekning indtil Soeli eller ferskt
Vand, hvor Vandet som er iMoradset saa sagte kan trekke sig hen. Hvor nu
Beskaffenheden er saaledes, bliver Moradset ved; hvor derimod Moradset er ind-
knebet og haver ingen Asgatig, retter det stillestaaende Vand, og loser Jorden meer
og meer, saa den synker tilBunden, hvorved den omsider bliveretlidet stillestaaende
Vand, naar det tresser rundelt om haard Grund, imellem smaae Bakker, hvoraf
det slette Land paa Jedderen og Lister ogsaa haver et temmeligt Forraad. Der
efterlades da ikke flere Prover af, at der har været Jord tilsorn-, end en Deel
Mudder paa Bunden, hvilket dog oste ikke erLevnitige af den gamle, meli den nye
Jord som samles til af Landet-
Endeel af disse Vande ere temmelig dybe og andre mindre. Imidlertid as-
legge de et Bevis paa, at Landet i en saadan Egli haver et storre Tillob af Vand
end det kan bruge eller sordoie, hvilket deels kommer af det meget Vaiid som trek-
ker sig ned as Bjergene. HvorVandet fra Biergenehaver sit Udloh igiennem sine Elve
oven paa Jorden , og Aaret under, gaaer det ordentlig i sit Leb, og ikke synderli-
gen trekker sig ind i det osmliggende Land; men hvor det allene synker ned ligesom
vidt og bredt fra Biergeiie, saa at det styder » aa alle Kanter ud over, ligesom Regn
paa et Hnstag, udeli at samle sig enten i en le eller Aare, der svommer det enten
over Jorden, hvor der gives Leilighed til, hvoraf mange Vande og stillestaaende
Soer samles, eller og naar det treffer paa los Jord, trekkes det ind i Jorden, og
ved eli idelig Vadske gior den ikke godt men Skade. Paii denne Meiade har det
sig paa de nævnede Lande , og kan man merke af det Vandene ikke ere dybe, at
de haarde Lag mode, der ikke vilde tage imod mere: ligeledes at de mange haarde
og torre Bakker, som meldte neden for det Sted hvor Jorden var losere og trekte
Vand til sig , foraarsagede, at det maatte staae og er kunde finde Udlob.
J almindelighed sinder man dette ved alle de ferske Sort, at deri er en
Hob Muddeysaa atBnnden er ikke reen. Hos en Deel af disse kommer det deraf,
at der trekkes en Hob Mudder til as det tillobende Vand: hos andre allene at de
synes ligesom at vcrre opkomne as et Morads, saa at Vandene as denne Art ere
«—vngere end de andre. At dette haver silt Rigtighed see- vi paa en Deel Steder
hvor et Morads er indslutted, og begynder allerede at have sit staaende Vatld over
sig, der aarng tiltager og bliver baade dybere og videre. Paasaadant Sted er mer-
ked, at for en Tid as et Snees Aar og meer har der vel været et Morads der har
havt en og anden Vandgroft, men i denne Tid er Forandringen saa stor, at det
hele Stykke Land, som tilsorn var et Mor’ads, staaer nn rinder Vand, og der sees
allene en og anden-Ene der sktm som en liden Holme staaer oppe. Af dette Slags
finder man paa mange Steder i Morge, og nesten paa de fleste, da især Bondertie
have den Skade deraf, at deres Qvæg ofte falder ned isaadanne Graver og om-
kommer. Det var tienligt, at disse Moradser eller Vande bleve udlevede-, okm ge
un e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
